Anders Christensen Bøgelund

  Notater:

En gammel gård og dens historie
Øst ud af Gjelleruplund by, hvor Krøjgaardvej skiller sig ud fra Lund-vej, hæver terrænet sig brat, og på den skråning, som dannes her, ligger der en gammel gård. Dens stuehus ligger med front ned mod bygaden og vidner med hele sin stil og udformning stærkt om fortids byggeskik.
Gården hed engang "Meldgaard", og da lå bygningerne syd for lande-vejen, omtrent der, hvor haven til huset Lundvej 20 findes i dag. Nu hed-der den "Baunsgaard", men navnet anvendes dog kun sjældent i daglig tale.
Der er flere grunde til, at netop denne gård gøres til genstand for sær-lig omtale. Dels rummer den i sin historie mange interessante - såvel ty-piske som atypiske - træk fra det gamle landsbysamfunds tid, dels har dramatiske begivenheder og usædvanlige skæbner tilknytning til dens navn. Ydermere kan nævnes, at gården i arkitektonisk henseende har bevaret sit præg fra den epoke, da Gjelleruplund endnu ikke helt havde udspillet sin rolle som hovedstad i Hammerum herred.

Gårdens oprindelse fortaber sig tilbage til den tid, fra hvilken der intet skriftligt er bevaret, men i hvert fald i Markbogen af 1683 er den omtalt. Den er her noteret som Gaard Nr. 5 og er som tidligere nævnt registreret som "Bondegotz, tilhørende Anna Pedersdatter af Wester Hygild i Assing Sogn" og med Niels Jenssøn som bestyrer. Yderligere er noteret, at "Herligheden føl-ger til Lundenæs" (dvs. herlighedsretten).

Denne Anna Pedersdatter var en rig enke. Hun havde været gift to gange med henholdsvis Christen Blok og Jens Pedersen. Begge mændene havde været driftige landmænd, og den sidste endvidere handelsmand, i hvilken egenskab han af og til udviste lidt tvivlsomme forretningsmeto-der og endog en tid var erklæret fredløs. Sammen med sine to mænd havde Anna Pedersdatter i tidens løb samlet sig meget jordegods. Foruden gården i Gjelleruplund ejede hun Mørupgaard i Rind, to gårde i Høgild og halvparten af Kibæk Vandmølle; desuden var hun fæster af Rind Sogns Kongetiende. Bestyreren i Gjelleruplund var øjensynlig hendes søn af andet ægteskab. En anden søn, Peder Jenssøn, var delefoged i Bjødstrup.

I begyndelsen af 1700-tallet blev gården, der nu benævntes "Meldgaard", fæstegård under Herningsholm, således som det var tilfældet med størsteparten af ejendommene i den nordlige del af sognet. Som fæ-ster eller bruger i denne tid nævnes bl.a. "Chresten i Lundgaard". Denne Chresten havde en datter, som hed Maren og var født 1721. Da hun giftede sig, overtog hendes mand gården som fæstebonde. Manden hed Anders Christensen Bøgelund og var født 1716. Hans efternavn var afledt af, at han stammede fra Bøgelund i Skræ ved Kjellerup.
I dette ægteskab fødtes ca. 1758 en datter, Kirsten Andersdatter, som i 1790 blev gift med en mand, der hed Christen Nielsen. Denne Christen Nielsen, der stammede fra Bratbjerg i Borbjerg, indtrådte nu som fæstebonde i svigerfaderens sted.

På denne tid var det økonomisk vanskelige tider for de skiftende her-remænd på Herningsholm, og de realiserede derfor en del af deres besiddelser. Samtidig var den navnkundige Mads Friederichsen Schou til Holtbjerg ved at gøre sig stærkt gældende som matador og jordopkøber, og netop 1790 købte han bl.a. også Meldgaard, som han derefter i 1795 afhændede til Christen Nielsen for 390 rigsdaler.
Christen Nielsen blev altså nu selvejerbonde i den ejendom, hvor han hidtil havde været fæstebonde, og sandsynligvis for at markere dette so-ciale og standsmæssige fremskridt antog han nu gårdens navn >Meld-gaard< som slægtsnavn.

Christen Nielsen Meldgaard blev fader til tre børn, nemlig datteren Birthe, der blev gift med gårdmand Mikkel Busk i Rind, samt sønnerne An-ders, født 1795, og Niels, født 1798.
Niels blev gift 1820 med Else Marie Pedersdatter fra Lundgaard, altså den gård, der var hans bedstemoders barndomshjem, og som han siden hen overtog.

Sønnen Anders Christensen Meldgaard blev samme år gift med Dorthe Marie Andersdatter fra Agerskov og overtog samtidig Meldgaard efter sin fa-der. - Han blev hurtigt en agtet og respekteret mand, som fik betroet adskillige tillidshverv. Han var brandfoged og medlem af befordringsvæsnet og blev endvidere i 1826 beskikket som sognefoged. For at blive sognefoged krævedes det, at man var "en velstående og velagtet Gaardmand", så udnævnelsen siger også noget om Anders Christensen Meldgaards økonomiske status. Han hustru fødte ham i 1820 en datter, som fik navnet Kirsten, og alt tegnede sig lyst for den unge gårdmand og hans fami-lie i Meldgaard, indtil sygdom og død kastede deres skygge over hjem-met. Hans hustru blev uhelbredeligt syg og mistede efterhånden sin før-lighed. Hun døde den 4. juni 1839, og i kirkebogen har præsten i forbin-delse med registreringen af dødsfaldet tilføjet følgende lakoniske notat: "Hun var svageligen og tildels Krypling i nogle Aar".

Datteren Kirsten blev nu gift med landmand Christian Frederik Hansen. De unge overtog Meldgaard, og Christian Frederik Hansen må have nydt samme agtelse som sin svigerfader, for han overtog dennes beskik-kelse som sognefoged tillige med andre af hans tillidshverv, bl.a. hvervet som brandfoged og medlemsskabet i befordringsvæsenet.
Fra at være en travl gårdmand med mange gøremål, var Anders Christensen Meldgaard nu henvist til aftægtsmandens passive tilværelse, og det har nok ikke passet ham særligt godt. Hans enkestand varede dog ikke længe. Den 2. juni 1841 blev han i Rind kirke viet til Maren Jørgensdatter fra Lind. Hun var født 1811 og var således væsentlig yngre end sin tilkommende mand. Hendes familie har sikkert været knyttet til Meldgaard-familien med venskabsbånd, for af tingbogen fremgår det, at Anders Christensen Meldgaard allerede i 1828 havde lånt hendes fader 155 Rigsdaler.

Året efter, den 13. juni 1842, fik den unge kone en datter, som blev døbt Dorthe Marie efter Anders Christensen Meldgaards første kone, men barnet døde allerede dagen efter. Netop en uge før var også Anders Christensen Meldgaards 6 måneder gamle datterdatter død; hun var ligeledes opkaldt og navngivet Dorthe Marie.

I 1844 blev Anders Christensen Meldgaard atter fader, denne gang til en dreng, som fik navnet Christen, og familiens tilværelse havde således atter fået indhold. Ydermere ventedes der så i 1847 påny en familieforøgelse, men denne begivenhed fik en tragisk afslutning. Den 14. september 1847 døde den unge kone i barselseng efter at være nedkommet med et dødfødt barn.
Den før så aktive Anders Christensen Meldgaard synes nu at have fået et psykisk knæk. Ved at sammenstykke de mange små træk, der fo-religger om hans liv og færden i de følgende år, tegner der sig et billede af en notorisk dranker. Ved efterårsmarkedet i Gjelleruplund i 1856 var han på færde døgnet rundt og levede sig vel for en tid tilbage til de år, da han var ligemand med storbønderne på markedet. Han var stærkt spirituspåvirket alle markedsdagene, og da markedet var forbi, fortsatte han sin sviren; hans sanseløse rus affødte da den tragedie, som er beskrevet i afsnittet "En dramatisk nat"- Kun heldet forhindrede, at han blev mordbrænder, da han i et anfald af hævngerrighed mod svigersønnen satte ild på "Meldgaard" og dermed lagde halvdelen af landsbyen i aske.

Når landsbyens brand antog et så stort omfang, skyldtes det primært den omstændighed, at alle huse og gårde i bykernen var så tæt sammen-byggede, at en ildløs uvægerligt ville brede sig til nabobygningerne. Derfor blev genopbygningen af bl.a. "Meldgaard" henlagt til den nordli-ge side af vejen. Her på skråningen, der hæver sig op fra vejgaflen, fik gården så den placering, som er bevaret til i dag.

Genopbygningen var øjensynlig forbundet med vanskeligheder af forskellig art, men herom kan vi kun danne os en teoretisk viden. Efter al sandsynlighed er Christian Frederik Hansens økonomi blevet stærkt for-ringet ved branden, for i første omgang blev der ikke råd til at bygge stuehus; i hvert fald blev beboelsen indrettet i den ene ende af kostalden. De mange problemer, der uvilkårligt vil melde sig i forbindelse med flytning, genopbygning og retablering af en stor gård, har ganske givet også været en betragtelig arbejdsmæssig belastning.

Alle disse komplicerede forhold i forbindelse med græmmelsen over den skam, som de unge så uforskyldt har måttet bære deres del af, har sikkert været for meget for Christian Frederik Hansen såvel fysisk som psykisk. I hvert fald døde han mindre end et år efter, at sagen var afslut-tet, nemlig den 16. maj 1858. Ved registreringen af dødsfaldet har præ-sten gjort følgende tilføjelse: "Han døde af en unavngiven sygdom".

Kirsten Andersdatter var på dette tidspunkt gravid og stod nu i en alder af 37 år alene med den halvt opførte gård og alle problemerne i øvrigt. -For en gardmandsenke var det efter datidens sæd og skik almindeligt og vel også nødvendigt at se sig om efter en ny mand snarest. I Kirstens si-tuation var nødvendigheden vel ekstra stor, og hun tøvede da ej heller længe. Et halvt år senere, nærmere betegnet den 19. november 1858, udviser kirkebogen, at "Ungkarl Jeppe Christian Jensen af Nygaard, 28 Aar gammel, er viet til Enken Kirsten Andersdatter, 38 Aar gammel". Kort forinden, nemlig den 24. oktober, havde Kirsten født en søn, som i dåben fik navnet Niels Sneftrup Jensen.

Om Jeppe Christian Jensen berettes, at han havde været i Amerika, og at han var en rig ungkarl. En kendsgerning er det, at han var temmelig ekstravagant. Af skolens gamle embedsbog kan man f.eks. se, at han ved sit bryllup med Kirsten havde velsignet degnen med et "bryllupsoffer" på ikke mindre end 7 Rigsdaler, 3 Mark og 8 Skilling. Det var faktisk et offer efter proprietærtakst, og det har garanteret været et bryllup, som degnen har husket længe. Og da Jeppe blev mand i gården, opførte han det imponerende stuehus, som altså er bevaret til i dag, og hvor intet blev sparet. Huset udviste mere luksus, end man var vant til i Gjelleruplund på den tid, f.eks. var der trægulv i stuerne i stedet for de sædvanlige lerstampede gulve.
Under 20. august 1859 findes i tingbogen et notat om, at Jeppe Chri-stianjensen er registreret som ejer af gården "ifølge Forevisning af Vielses-attest". Baggrunden for denne besynderlige registrering kendes ikke. Kirsten var i hvert fald ikke død, men muligvis kan hun være blevet mentalt syg og erklæret utilregnelig; muligvis har Jeppe tilført gården så megen kapital, at det sædvanlige formuefællesskab ikke har været ham nok.

Kilde: "Gjelleruplund" af Tage Lier Hansen.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Fæstebonde i Gjellerup.

• Folketælling. Fkt-1787; Gjellerup - Lund; 9;
95; Anders Chr Paolslund; m; 74; gift,1; husbonde / Bonde og gaardbeborer
96; Maren Christensdatter; k; 60; gift,1; hans kone
97; Karen Andersdatter; k; 27; -; deres datter
98; Ole Andersen; m; 42; -; tjenestekarl
99; Christen Sørensen; m; 40; gift,1; Inderst mand
100; Anna Jensdatter; k; 36; gift,1; hans kone
101; Jens Christensen; m; 4; -; deres søn

Anders blev gift med Maren Christensdatter, datter af Christen Lundgaard og Ukendt, den 2 Okt. 1748 i Gjellerup. (Maren Christensdatter blev født i 1721 i Lundgaard, Gjellerup, døbt den 5 Apr. 1721 i Gjellerup, døde i Maj 1799 i Lund, Gjellerup og blev begravet den 22 Maj 1799 i Gjellerup.)