Jacob Andersen Harboe Ahler

  Notater:

Matr.nr. la Borris Sønderland, Ahlergaard
I 1688 ejes Ahlergaard af Enkefru Sofie Rostrup, Dejbjerglund, men beboes af Jakob Andersen Harboe, der således må have været fæstebonde. Før 1688 havde S. Rostrup selv boet på gården et stykke tid, men bor nu på Dejbjerglund. S. Rostrup havde overtaget Ahlergaard efter sin mand Christian Henriksen Lange, der døde i 1677. Han havde i 1675 overtaget gården efter sine to svogre Jørgen og Hans Rostrup, der igen havde arvet gården efter deres fader Gunde Rostrup, som bærer titlen adelsmand.
Sofie Rostrup, der foruden Ahlergaard og Dejbjerglund også ejer en stor del af de øvrige gårde i Borris, lever 48 år efter sin mands død, idet hun først dør i 1725. Hun har dog i 1693 afhændet Ahlergaard til borgmesteren i Ribe, hvis navn var Christoffer Christensen. Denne ejer bor sikkert ikke på gården, men sælger den til førnævnte fæstebonde Jakob Andersen Harbo, gift med Maren Pedersdatter. Hvornår denne handel har fundet sted vides ikke, men i 1712 afstår J.A. Harbo Ahlergaard til en datter og svigersøn.
Datteren hedder Karen Jakobsdatter Ahler og svigersønnen Mads Christensen Kjær. Karen Jakobsdatter havde først været gift med Morten Jensen, og i det ægteskab var en datter, Else Mortensdatter, men i 1705 dør både Ægtemanden og moderen. I 1707 gifter K. Jakobsdatter sig så med Mads Chr. Kjær, der kom fra Skobæk, og i 1712 overtager parret Ahlergaard. I dette ægteskab var der to døtre: Mette og Cathrine Marie. Den ældste af de to piger Mette Madsdatter, giftede sig i 1731 med Jens Christensen Rahbæk fra Rahbæk i Ådum. Hans far hed Chresten Iversen, så navnet Rahbæk er nok taget efter stedet. C. Iversen var selvejerbonde, og i fem led tilbage i slægten havde de været selvejerbønder i Stoustrup i Ådum Sogn, således at hans tip-tip oldefar nævnes som selvejerbonde allerede i 1517.
Mette og J.C. Rahbæk var ved Ægteskabets indgåelse henholdsvis 23 og 41 år gamle, og ved M.C. Kjærs død i 1740 overtager de Ahlergaard. I 1735 får de en søn, der får navnet Mads Jensen Rahbæk, han bliver født i Kodbøl, og det skyldes nok, at faderens broder, Visti Chr. Rahbæk, bor dér, og hans kone fødte et barn samtidig, så de to svigerinder har sikkert ønsket at være sammen, og derfor er sønnen på Ahlergaard født i Kodbøl.
Da Mette og J.C. Rahbæk overtager Ahlergaard, er det en anseelig erhvervelse. Allerede i 1688 får gården betegnelsen: Hovedgård og adelig sædegård, og i 1740 har den med tilhørende gårde ca. 32 tdr. hartkorn. Besætningens størrelse på selve Ahlergaard har, efter nuværende forhold, ikke været imponerende, nemlig: 6 heste, 10 stude, 9 køer, 27 får, 14 væddere, 4 gimmere uden lam og 13 geder med kid. I 1755 overtaget Mads Rahbæk Jensen, ham der blev født i Kodbøl, faderens gård med tilliggende gårde, deriblandt Skobæk, Egvig og Vinbæk, derudover ejede Ahlergaard Vorgod Kirke og halvdelen af Borris Kirke, og Mads Rahbæk køber også Dalagergaard, der på daværende tidspunkt har 9 tdr. hartkorn.
I 1762 giftede han sig med den kusine, der blev født samme år som han selv i Kodbøl, nemlig Maren Vistisdatter Rahbæk. Det er dog ikke sikkert, at det var ene kærlighed, der lå bag dette ægteskab, for forud var han blevet inddraget i en faderskabssag i Borris. Mette Jensdatter havde angivet ham som fader til sit barn. Normalt skulle han så offentlig bekende sin synd i kirken og derved få tilgivelse. Men M. J. Rahbæk undgik den offentlige ydmygelse ved søndag den 27. juni at fremvise for sognepræsten, Jørgen Hansen Hauch, en kongelig bevilling, efter hvilken han, mod at betale 4 rd. til Varde Hospital, måtte befries for sin >publici absolution<.
Efter denne dukkert var det, at Mads J. Rahbæk skyndte sig at blive gift. I Ægteskabet var der tre sønner, og den tredje i rækken, Mads Madsen Rahbæk, født i 1774 blev den næste ejer af Ahlergaard. Han giftede sig i 1803, samme år som faderen døde, med Else Beck. Hun var 8 år ældre end ham og havde været enke i fire år, da hun giftede sig igen.
Hun kom fra Skærbæk i Sønderjylland, hendes far var sognepræst, og det var også en præst, hun var gift med første gang, nemlig sognepræst Rasmus Rahr i Sdr. Felding. I det ægteskab havde hun en søn, Hans Rahr, der senere blev løjnant. Han har været en 8-9 år, da han og moderen kom til Ahlergaard. I Ægteskabet med Mads M. Rahbæk fik hun endnu fire børn, 2 piger og 2 drenge. Den ældste af drengene, der også kom til at hedde Mads Madsen Rahbæk, var født i 1806 og giftede sig med Mette Kathrine Jensdatter fra Aagaard i Borris. De overtog Ahlergaard i 1830. Ni år senere dør faderen 65 år gammel. Der står i kirkebogen, at han havde forvildet sig ved at gå fra Nørrelandet og druknede i Skjern Å. Moderen Else Beck døde først ti år senere i Ahlergaard. Mette K. Jensdatter fødte 9 børn fordelt over 19 år. Tre af dem døde dog som små. En af sønnerne Mathias Chr. Rahbæk, giftede sig til Sønderbygaard i Borris. En anden havde Viumkrog i Nørre Vium. Forældrene Mette Kathrine og M.M. Rahbæk solgte Ahlergaard i 1849 til Jens Thomsen. De flyttede derefter til St. Gaasdal, hvor begge døde i en alder af 57 og 59 år.
Med Jens Thomsen kom en ny slægt til Ahlergaard. Han var født 1816 som søn af Thomas Hansen og Sofie Amalie Jensdatter. De havde gården Urupgaard i Grindsted, og den havde været i slægtens eje siden 1750, da havde Thomas Hansens farfar købt den. Gården, der i fordums tid var en mindre herregård, er i dag, en almindelig gård, som stadig er i Thomas Hansens slægts eje. Jens Thomsen var studepranger, og det var derved han havde tjent så mange penge, at han kunne købe Ahlergaard.
(Kilde: http://www.paspa.dk/Orten/Familien%20Anders%20Peder%20Andersen%20og%20hustru%20Ane%20Marie%20Jacobsen.htm).

  Begivenheder i hans liv:

• Vielse: Med Maren Pedersdatter, Omkr 1677.

• Beskæftigelse: Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende:
Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.
Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde "velforstandig" Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.
Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.
Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.
Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.
Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.
Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

"Højtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.
Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.
Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.
Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.
Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.
Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.
Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.
Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.
Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:
vNogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,
vEn diamantring til 4 rdlr.
v1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,
vEn "tommel" og en ring, 19 rdlr. 2 mk.
vTo sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,
v39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,
v8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.
vNogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.
vEn lille sølvskål og et lille sølvbæger
vNoget nysmedet sølvarbejde
vEn idamant, en rubin, nogle røde "doubletter" og nogle "turcoser" samt diverse uægte sten
vNogle udskårne sten til signetter
vNogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade
vEn dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).
Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.



Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).
Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

Jacob blev gift med Maren Pedersdatter omkring 1677. (Maren Pedersdatter blev født omkring 1650, døde i 1705 i Ahlergaard i Borris og blev begravet den 23 Dec. 1705 i Borris.)

Jacob blev derefter gift med Else Marie Nielsdatter Boltrup, datter af Niels Andersen Boltrup og Else Madsdatter, den 11 Okt. 1706 i Lyhne. (Else Marie Nielsdatter Boltrup blev født omkring 1690 og døde i 1762 i Borris.)