Las Nielsen

  Notater:

Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig
for lensmanden på Lundenæs.
I Las Nielsens tid som herrdfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende
præst i Aadum, Vhristian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las
Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre
udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn
indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte
kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster
Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders
Frandsen. Da Johan var kommet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde
slåethendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyltes hun for med
sin troldums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors
død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel
udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen
vedgangen".
Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må
have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes
over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og
oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag
derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev
brændt."
Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra
Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings
rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn.
Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da
heller intet hensyn dertil.
Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på
trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og
endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt
sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende".
Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting
senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod
indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens
trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt".
Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i
Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i
Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange
ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde
nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede
de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan
Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk!
Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i
Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks
derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende.
Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som
dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las
Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren
Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i
troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og
kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var
bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet.
Aadunpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide,
hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun
bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde
været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen
behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde
virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse
Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståe således, at han har stået i
venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan
Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham
medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det
var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og
bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen
forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne.
Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for
kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle.
I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn

Kilde: http://www.sm1.dk/s_tree_index.htm

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Herredsfoged. Overtog ved sit giftermål svigerfaderens gård i Bindesbøl.

Las blev gift med Vistisdatter, datter af Visti Pedersen og Ukendt. (Vistisdatter blev født omkring 1550.)