Peder Hansen Vandel

  Notater:

III. Slægten Vandel af Ejnar C. Larsen:
Allerede i midten af 1500-tallet levede der en række personer i Ribe med tilnavnet Vandel eller Wandell, som det oftest er blevet skrevet.
Den senere skrivemåde Wandal, som nogle efterkommere brugte, er ikke set brugt i arkivalier fra 1500-tallets Ribe.
Flere gange er fremsat den teori, at familien skulle stamme fra den første reformerte beskop i Ribe, Johan Went, hvis navn af nogle er latiniseret til Vandalus, men han selv skrev sig Slavus.

Denne nedstamning fra biskop Went skulle være grunden til, at så mange af efterkommerne blev enten præster eller biskopper.
Som vi skal se, gælder det gejstlige islæt dog kun i udpræget grad for den ene afkomstlinie, og det er vist mere sandsynligt, at denne familiemæssige tilbøjelighed kunne stamme fra stammoderen til denne linie.
Mest sandsynligt er det, at vore først kendte personer med navnet Vandel i Ribe har bragt navnet med sig fra landsbyen Vandel i Randbøl sogn i Tørrild herred, og det ligger nært at antage, at de første medlemmer af slægten Vandel i Rine er bondesønner fra Vandel, som er fulgt med studedrifter til Ribe og derefter har slået sig ned der.

Den ene gren af oksevejen nordfra, som førte til Ribe, grener netop i nærheden af Vandel af fra hovedlinien af oksevejen.

Om en af de nedenfor omtalte personer, Hans Nielsen Vandel ved vi positivt, at han var født i Åst lige nord for Vandel. Det oplyses, da han tager borgerskab i Ribe.

Om, og hvordan de forskellige mænd med navnet Vandel i 1500-tallets Ribe far familiemæssigt forbundne vides kun med sikkerhed om Peder og Iver Hansen Vandel. I 1551 bor de ved siden af hinanden og i skattelisten er da skrevet ud for dem Frater, d.v.s. broder.

Hvornår Peder Hansen Vandel er født vides ikke, og det har heller ikke været muligt at fastlægge, hvornår han er død, men det må være mellem 1591 og 1602, idet han d. 10. auugust 1591 optræder i Ribe byting, og han omtales d. 1. sepetmber 1602 som salig, da hans hus kræves af panthaverne.
Han er muligvis også levende i 1594, idet han ikke betegnes salig, da hans hus vurderes for en panthaver.
Han har tilsyneladende forladt Ribe i 1580, idet han ses sidste gang i skattelisten i 1679.

Det kan muligvis være ham, der er flyttet til Vejle, hvor der skal bo en Peder Vandel i Grønnegade i 1598. (Evald Tang Kristensen omtaler en Peder Vandel i et afsnit: "Borgmester fra 1423 til 1682" i bogen "Vejle Bys Historie 1327-1927" under redaktion af C.V. Petersen. Eftersøgning i de tilgængelige arkivalier har ikke afsløret, hvor Tang Kristensen har sin oplysning fra, og en forespørgsel i Dansk Folkemindesamling, hvor hans manuskripter skal befinde sig, har heller ikke bragt opklaring).

Peder har muligt været gift 2 gange, da vi ved, at han havde en datter Doritte, som vistnok var enke allerede i 1581.
Hun kan vanskeligt være barn af det ægteskab vi ved, han indgik in 1562 med Maren Jepsdatter, enke efter Hans Lydiksen og datter af Jep Jelling (død 1561), og Usse (død 1596).
Ved ægteskabet med Maren Jepsdatter fik Peder steddatteren Karen Hansdatter, født ca. 1542, død d. 21. februar 1604, som d. 11. november 1576 blev gift med kapellan ved Ribe domkirke Mads Nielsen Vejle, død d. 2. september 1579, og derefter med Jacob Hansen Buck, død d. 7. april 1634 og ligeledes kapellan ved Ribe domkirke.
Fra Peders ægteskab med Maren Jepsdatter kendes en søn.

Peder forekommer allerede i Ribes først bevarede skatteliste 1545 bosat i 3. fjerding, d.v.s. antagelig i Sønderportsgade.
I 1547 flytter han til sin bolig indtil 1579 mellem Fiskergade og Ny Jord, antagelig matrikel nr. 452 b eller c.
Det var et anseeligt hus på 14 fagi 2 etager tækket med strå. Selvom det var noget forfaldent, blev det 3. december 1586 vurderet til 600 daler.

Peter Vandel var købmand. Vi ved at han allerede i årene 1545-1549 udførte kreaturer over Gottorp, og i 1569 eksporterede han 73 øksne, i 1570 86 stk.
I 1575 måtte han anlægge sag ved tinget om betaling for salt, han havde leveret til en mand i Viborg. Som det var almindeligt blandt datidens købmænd, drev han også pengeudlån mod pant i forskelligt løsøre.
Han må være etableret en rum tid før 1545 og haft en temmelig god forretning.
I Ribes først bevarede skatteliste 1545 er han ansat til 24 skilling i skat. I årene derefter varierer det mellem 28 og 32 skilling, men fra 1568 går det jævnt ned ad bakke, så han til sidst kun er lignet til 2 skilling.
At forretningene r gået skidt kan vi også se af, at han i 1577 og 1578 tiltales for gæld til Hamborg-købmænd.
I 1574 sælger han sin stald i Saltgade, og hans hus å være stærkt belånt. Panthaverne forbyder ham i marts 1585 at befatte sig mere med huset, som han allerede er flyttet ud af.

Peder deltager kun i begrænset omfang i byens anliggender. Han var dog flere gange medlem af tingens 8 mænd og i 1573, 1576 og 1577 var han medlem af de 24 mænd.
Vi ved også, at ha i 1557 var Ribes folkevalgte kæmner.

Når kongen holdt fest på Koldinghus blev bl.a. Ribes borgere pålagt at låne brugsgenstande til festen. Således måtte Peder Vandel i oktiber 1566 levere 2 tinfade og 2 tintallerkener og i 1568 til unge hertug Hans' bryllup det samme plus en dug. Ligeledes i oktober 1573 til festen ved dronning Sofies kirkegang. Fade og tallerkener var mærket med Peders bomærke.

Kilde: "Nogle familier med rod i 1500-tallets Ribe", III. Slægten Vandel af Ejnar C. Larsen

Peder blev gift med Maren Jepsdatter, datter af Jep Jelling og Usse, i 1562.

Peder blev derefter gift med NN.