Hans Nielsen Chulenbrun

  Notater:

Hans Nielsen Chulenbrun var borgmester i Odense, hvor han ejede 2 anselige gaarde lige uden for Vesterport.

Afskrift af bogen " Studier over det fynske Rådstuearistokrati i det 17de Århundrede" bind 2 af Svend Larsen - udgivet af Odense Bys Museer i 1965.
Tavle XXVI Hans Nielsen Chulenbrun


Hans Nielsen Chulenbrun, d. 1651; nævnt rmd. 1627-1634, brgrn. 1634-1651.

Engelstoft formoder, at han var udlænding (Odense Byes Historie 1880, s. 247). Han nævnes som skriver på Dalum kloster 1617-1621 (Dalum lensrgsk. 1617-18) og Odensegaard len i hvert fald fra 1618-1621 (Od. rbg. 1618, 16/3, 14/9, Od. bf. stbg. 1621, 29/1) og nævnes som hospitalsmester for Graabr. Hospital 1620-1621 (Odensegd. lensrgsk. 1620-1621, Od. rr. dbg. 1626, 18/9). Han boede i Odense i hvert fald 1620, da han af Odensegaards len fik betaling for 38 tdr. havre (Odensegd. lensrgsk. 1620~21), men i samme lens regnskab for 1625~26, da han solgte 30 tdr. boghvede, 71/2 par øksne, 114 får, 18 gæs og 1 vorde cabbelou til lenet, nævnes han >i Dalum±. Odense St. Knuds rgskbg. 1625, 14/3 nævner, at hans lille, spæde barn blev begravet i St. Knuds kirke, og han gav en rosenobel og en rdl. og anføres da at bo i Vestergade. Han fik herredagsdom over Truid Bryske for noget løsøre, som Truid Bryske havde pantsat til ham for nogle penge, han havde forstrakt ham med (Kanc. Brb. 1625, 22/7), og han var befuldmægtiget af Sigvort Pogwisch til Hagen at befordre hans sager mod hans kreditorer i Danmark (Kanc. Brb. 1626, 2/2). Hans Nielsen stævnede Jens Mand i Assens ang. en gæld, som Jens Mand skyldte Otte Brahe, og som Hans Nielsen havde tilforhandlet sig (As. rbg. 1626, 6/2). Han efterfulgte Peder Nielsen Hiermand som landstingsskriver - formentlig 1623 - og beklædte denne stilling til 1636 (Od. rbg. 1626, 18/12, Kanc. Brb. 1628, 16/4, Od. rr. dbg. 1632, 16/4, Kanc. Brb. 1636, 16/4), men blev afskediget, da han ikke kunde, beklæde to retter. Samtidig blev han rådmand - fra 1627 - og borgmester fra 1634. Han drev handel og havde skib gammen med Frederik Ammerbach (s. d.), solgte sild og lyneborgsalt til Graabr. Hospital (G.H. rgsk. 1638-39). Sammen med Henrik Westken i Lübeck havde han 1638 ved Kerteminde et skib S. Katrina, som de havde fragtet i Lybeck og ved Kerteminde ladet med malt og boghvede, som de vilde sende til Hülle (Hull) i England (concept til Od. rbg. 1638). Sammen med Hans Willumsen og Jost Hansen fik han privilegium på at holde Rostockerøl tilfals i Odense (Kanc. Brb. 1638, 16/2), og det følgende år bevilling til at indrette en vinkælder i Odense med rhinskvin (Kanc. Brb. 1639, 10/2). Begge bevillinger blev tilbagekaldt 1640 (Kanc. Brb. 1640, 4/6, jvf. 1641, 5/7). Han udstedte 1644 et gældsbrev til Graabrødre Hosp. på II 72 rdl. for korn (G.H. adkomstdok. 1644, 29/1). Hospitalet fik pant i den gård, >som de Schaaber tilforn har tilhørt og som nu Hans Maler og Lieutenanten ibor±. I et andragende til 'kongen 1646 oplyste han, at han i 36 år - altså siden 1610 - havde været i kongens tjeneste i adskillige bestillinger, men det ringe, som han havde forhvervet til sin alderdoms ophold, havde han for det meste mistet i næst forleden fejde, idet det var frataget ham på bæltet, så han ikke havde noget at leve af (Od. mag. indk. br. 1646, 24/10). - Hans Nielsen betalte fæste af Davinde tiende, som Henning Valkendorf havde afsagt (Odensegd. lensrgsk. 1626-27) og fik ekspektancebrev på den første ledige tiende i Odensegaards len som løn for sin bestilling (Kanc. Brb. 1630, 23/9). 1633 fik han bevilling på Agedrup tiende efter brgm. JØrgen Nielsens død (Kanc. Brb. 1633, 16/7), men fik den 1639 ombyttet med kronens part af Tommerup uden fæste og afgift (Kanc. Brb. 1639, 8/1). Antoni Clement maler skødede ham sin anpart i den gård, han iboede i Vestergade sønden Adelgade, efter at han først havde tilbudt den til Jost Devent, Alexander Devent og Mads Hansen (Od. tbg. 1625, 2/5). Siden førte han proces mod Jost Devent for ulovlig gårdbesiddelse (Od. tbg. -1631, 31/1). Sammen med Frederik Ammerbach fik han lov at lade den grøft fra byens rende og bæk grave op til Tønne Billes gårds bygning oprydde og nyttiggøre (Od. rbg. 1631, 18/4). Han tilskødede Johan Stiirch i Kiel på hans principals vegne en gård i Vestergade med boder mellem Lisebeth sl. Rickert Knudsens have på Østre og mod Jost Malers have på den vestre og i længden til det gamle Holsedore stræde for 1836 rdl. (Od. tbg. 1631, 11/7). På grund af besvær med at bringe byens poste og render til rette fik han lov at lægge byens rende ind i hans gård i Vestergade (Od. rbg. 1632, 16/1), og på lensmandens foranledning måtte borgmestre og råd bevilge ham Sveltekrogen. Brgm. Jørgen Mogensen protesterede, men de øvrige tiltrådte (Od. rbg. 1632, 12/3), og det skete med den motivering, at han havde lånt byen 40 rdl. (Od. rbg. 1632, 16/4). Han fik yderligere lov til på et bekvemt sted uden Vesterport at >lade opbygge en Popegoie stang efter den maneer som den for København± på byens bekostning (Od. rbg. 1632, 11/6). Han fik tillagt en humlehave uden Vesterport, som Hans Sommer havde haft (Od. rbg. 1634, 24/1 1). Han sikrede sig kgl. konfirmation på denne jord, dog på betingelse, at han ikke oplod den til andre end for borgmestre og råd og kun til borgere i Odense (Kanc. Brb. 1640, 23/4), og han fik ligeledes kgl. konfirmation på tilladelsen til at lægge en rende ind til sin gård (Kanc. Brb. 1640, 23/4). Hans svigerfader tilskødede ham og hans hustru den gård, som Hans Nielsen iboede mellem Christen Madsens og Henning Andersens gårde strækkende sig fra Adelgade til byens grave (Od. bf. conceptbg. 1638, 21/5), og han fik skøde på en gård i Vestergade mellem hans murede gård og en anden våning (Od. tbg. 1640, 27/4), samt en have i Vindegade, som sl. Jørgen Friis havde i brug (Od. rbg. 1641, 31/3). - Da Hans Nielsen havde opsat >en ulovlig og usædvanlig instrumenter af snedkerværk i hans hustrus stolestade i St. Knuds kirke, krævedes det fjernet (Od. rbg. 1627, 7/5). Det er muligt denne sag, der medførte,, at ,han i bøde måtte betale kgl. maj. 500 rdl. (Odensegd. lensrgsk. 1628-29). Han kom i trætte med brgm. Otte Knudsen. Lavene klagede over, at deres græsgange blev dem frataget, og Otte Knudsen tiltalte Hans Nielsen for at tilskynde lavene til opsætsighed (Od.' tbg. 1631, 15/8). I denne forbindelse bestred Otte Knudsen, at Hans Nielsen, var borger i byen (Od. rbg. 1631, 5/9). Hans Nielsen og hans hustru fik bevilget en grav i St. Knud med hugne sten og mursten for 100 rdl. Han havde tidligere begravet tre af sine børn dér (Od. rbg. 1640, 27/1). Yderligere fik han den sten, som stod for kirken ved den dør, som går ind til St. Knuds kloster for 20 dlr. (Od. rbg. 1640, 29/1). - Efter Hans Nielsen død blev der ved Fynbo landsting læst et pantebrev på 300 rdl. udstedt af hans enke Maren Poulsdatter til Henning Valkendorf mod pant i Kirkeløkken (F.L. sk.- og pbg. 1651, 12/11) og 1653, 26/1 læstes et pantebrev til Thomas Brodersen på 300 rdl., som hun lånte til sin søns fortsatte studering. Hubert v. Eill af Amsterdam fik gæsteretsdom over hende for 128 gylden (Od. rbg. 1652, 12/3), ligesom Peter Hoppensach af Lübeck tiltalte hende for 59 dlr. (Od. rbg. 1652, 7/4). Fra 1661 og følgende år fik hun understøttelse af fattigvæsenet, men hun havde dog endnu i 1663 Tommerup tiende i fæste (Od. h. tbg. 1663, 2/6). Hans Nielsens dødsaar: Mumme, St. Knuds Kirke, 1844, s. 217 f. - I skattemandtallene fra 1624 og flg. anføres Hans Nielsen i 3. rode. I 1624 ansat til 2 mk. 8 sk. (blandt de tiendehøjeste), 1626 til 3 1/2 mk. (sjettehøjeste). På skiftet 1651, 3/6 nævnes foruden hovedgården, hvori Elisabeth sl. hr. Pouls i Dalum er til halvparten, den gård, som Jens Andersen Rebslager ibor, 7 boder bag skolen, Sveltekrogen med påbygget hus, en have ved Sveltekrog, en humlehave i Vindegade, en anden humlehave i Vindegade, Kirkeløkken med fire agre på Hunderup mark og et stykke jordsmon i Kerteminde. Epitafium i St. Knuds Kirke.

Tavle XXVI Hans Nielsen Chulenbrun



Hustru

I.Maren Poulsdatter, f. c. 1604, d. 1684.

Svigerforældre

2.Poul Olulsen, d. 1643, sgpr. til Dalum, g. Elisabeth Jensdatter.

Hustrus broder

3.Christen Jensen i Kerteminde.


B Hans Nielsen Chulenbrun og Maren Poukdatter

4.Barn, død før 1640
5.Barn, død før 1640.
6.Barn, død før 1640.
7.Niels Hansen, student, d. 1647.

8.Christen Hansen Chulenbrun, d. 1684, tolder, brgm. i Assens, g. Margrethe Christophersdatter, d. 1699; (hun g. l' Bunde Jacobsen, d. 1658, brgm. i Assens).

9. Anne Hansdatter, d. 1688, g. Niels Hansen gn& f. 1614, d. 1676, sgpr.til Dalum, senere Fyns Stift.

I.Maren Pousdatter. Fødselsår sluttes af Odense mandtal 1672. Begravelsesdato i Odense St.'Knuds rgsk. 1684-85. Hun blev nesat i borgmester Jens Erichsen (Westengaards) ny begravelse, og der blev intet betalt for åbningen, eftersom hun var det første lig.
2.Poul Olulsen: Wiberg nr. 185. Elisabeth Jensdatters navn på ligsten i Møntergaarden; endv. nævnes hun i Aasum b. tbg. 1644, 11/7 og Od. bf. stbg. 1646, 7/9.
3.Christen Jensen er formentlig broder til Elisabeth Jensdatter. I 1606 nævnes i Od. tbg. 2117, at Christen Jensen, f. i Dalum, pantsatte til sin svoger Poul Olufsen for 140 rdl. den gård, der var ham arvelig tilfalden på Vestergade efter hans moder norden Adelgade strækker sig i nord til byens grave og østen til den våning, som Poul Olufsen og Poul Sommer på hans søns vegne er tilfalden, vesten op til Hans Ibsen byfoged.
4-6:Od. rbg. 1640, 27/1.
7.Niels Hansen fik bevilling på kronens part af komtienden af Østrup sogn for billigt fæste efter sin faders dØd på betingelse af, at han fortsatte sine studier og gjorde fremgang i dem (Kanc. Brb. 1637,15/12). Dødsår: Munune, St.Knud, 1844, s. 217.
8.Christen Hansen fik samme dag som broderen og på lignende vilkår kronens part af komtienden af Davinde sogn (Kanc. Brb. 1637, 15/12). Han blev student fra Odense 1651 (Univ. Matr.) og inimat. i Leiden 1653, 21110 under navnet Christianus Kilenbrun, 24 år, pol. stud. Han må have fæstet Østrup tiende, thi 1643, 23/1 betalte han stedsmål (Odensegd. lensrgsk. 1642-43), og 1654 lod han fre"ægge en kontrakt med

Østrup sognemænd, hvorefter de i 9 år til hver Mortensaften skulde yde 12 pd. byg og 5 pd. havre (Lunde h. tbg. 1654, 11/8). Han lod JØrgen Nielsen på Vikkelsø tiltale for 23 dlr. 2 mk. for tiendekom (Lunde h. tbg. 1654, 22/12, 1655, 1911, 9/2. Endv. 1656, 915, 3015, 20/6). Samtidig havde han Davinde tiende. Han stævnede bønder i Davinde for tiende af kærven (Aasum h. tbg. 1654, 24/8). - Jens Bircherods dagbog nævner, at borgmester og tolder i Assens Bunde Jacobsen døde 1658, 3/3 og som tolder blev efterfulgt af Christen Hansen Chulenbrun. På Bunde Jacobsens epitafium i Assens kirke er afbildet Bunde Jacobsen og hans hustru Anne Jacobsdatter d. 1657), samt Christen Hansen og Margrethe Christophersdatter, hvilket må forklares derved, at Bunde Jacobsen anden gang har wgtet Margrethe Christophersdatter, der efter Bundes dØd har ægtet Christen Hansen. Christen Hansen nævnes som arving efter Bunde Jacobsen (As. tbg. 1664, 26/4), og han og hans hustru erhvervede en række ejendomme i Assens (As. tbg. 1662, 615, 1016, 12/8). Sidstnævnte sted omtales en afpælingsforretning i byfoged Peder Mortensens gård, hvoraf fremgår, at det var et gavlhus, og der nævnes tjærebod, bislag og døms. Han fik indførsel i Rynkebygård for en obligation på 1000 rdi. udstedt af llenrik Thott (F.L. dbg. 1664, 617 og sk.- og pbg. 1664, 18/8), men måtte pantsatte Rynkebygaard til Jens Pedersen til Østerbygaard for en gæld på 400 rdl. (F.L. sk.- og pbg. 1665, 5/4); 1669 skødede han den til Niels Banner (anf. sted 1669, 28/4), og han fik panteobligation af Niels Banner for 600 rdl. mod pant i strandmøllen (F.L. sk.- og pbg. 1669, 12/5), og samme dag fik han skøde på jord på Assens mark af Niels Banner (sst.). Af Niels Banners opbudsbo fik han udlagt StrandmØllen (F.L. sk.- og pbg. 1671, 12/4). Af Hans Willumsen i Odense købte han al Assens provstigaards tilliggende jorder (F.L. sk.og pbg. 1664, 19/12).
9.Anne Hansdatter. Dansk biogr. Leks. Bd. II, 1933, s. 100. Hun blev 1654 stævnet af byens kæmner for adkomstbreve på tre af byens haver uden Vesterport på hjømet her for byen. Samtidig stævnedes Maren sl. brgm. Hans Nielsens og hendes sØn Christian Hansen, samt Jesper Mathiassen og Anne





Hans Nielsen Chulenbrun

Erik Jørgensens (Od. bf. stbg. 1654, 7/8). Niels Hansen Bang var søn af Hans Nielsen Bang, sgpr. i Klinte, studerede i udlandet og blev 1636 kaldet til kapellan i Dalum hos brgm. Ua Nielsens svigerfader. I 1640 fik Hans Ri@e-lse-n bevilling at gøre sin datters bryllup noget større end forordn. tillod og til at skænke vin (Kanc. Brb. 1640, 26/1). De blev gift 1641. 18/7, og Bang optrådte på sin svigermors vegne i retssag mod Tommerup sognemænd ang. komtiende (Od. h. tbg. 1663, 3/3, 2/6). Han blev biskop i Odense 1663. (Jvf. iøvrigt Jens Erichsen Westengaard, tavle LVI).


Kilde: www.paspa.dk

Hans blev gift med Maren Povelsdatter, datter af Poul Olufsen (Middelfart) og Elisabeth Jensdatter. (Maren Povelsdatter blev født omkring 1604 og døde i 1684.)