Jens Jacobsen
- Født: Aarup i Hanning
- Ægteskab: Barbara Pedersdatter omkring 1737
- Død: 11 Jul. 1772, Lille Kildsig i Brejning sogn
- Begravet: 19 Jul. 1772, Brejning
Notater:
Jens og Barbara boede først i "Villadses Væring",(en Væring er et hus med lidt jord), huset lå lige ved kirken, omtrent hvor menigheds-rådets hvide hus nu ligger. Muligvis har Jens fungeret som lærer, der har i hvert fald været holdt skole i huset. Der har også været smugkro, men ikke i Jens' tid.
Barbaras søster Karen f.1715 blev gift med Erik Jacobsen fra Vind, de fik Kildsig Mose i fæste. Datteren Sidsel f.1709 blev gift med Jens Christensen, de fik Tranmosegård i Velling i fæste. For Jens Jacobsen og Barbara Pedersdatter gik det vist godt, de havde jo både Lille Kildsig og Store Rudmose i fæste. De blev gift ca. 1737, og de fik 6 børn. Den ældste Peder f.1739 blev forvalter eller ridefoged på en herregård på Sjælland. Jacob f.174-0 overtog Røjkum i Br. Niels f.1742 ?
Jens f. 1745 overtog Vesterbækgård efter sin morbroder. Christen f. 1748 overtog Kildsig Mose efter sin mors søster og mand. Peder Jørgen f. 1751 overtog fæstet af fødegården Lille Kildsig. Den sidstnævntes søn, Jens Peder Jørgensen, blev den næste ejer af Lille Kildsig, og efter ham kom sønnen, Peder Jørgen Jensen. Denne Peder Jørgen Jensen døde tidligt og hans enke, Ane Cathrine Pedersdatter blev gift med Mikkel Andersen fra Randbæk. Som skik var blev deres første søn kaldt op efter hendes første mand, altså blev hans navn Peder Jørgen Mikkelsen.
Barbara Pedersdatter døde 29 juni 1764, ved skiftet efter hende, lover Jens Jacobsen, herremanden på Brejninggård, "at opfostre sine umyndige børn, samt oplære dem udi deres Christendom, som en retskaffen fader, sålænge den allerhøieste vil give ham liv og helbred". Jens blev senere gift med Else Nielsdatter.
Jens Jacobsen døde i Lille Kildsig 1.1 juli 1772, og blev begravet den 19 juli, i den anledning skrev præsten i kirkebogen:"Dom.post 5 Trinit ;begravet Jens Jacobsen af Kildsig, Præstens Medhielper . Text a.b.ipfa du funeto.Præscipt 4-27 Exodus.det Cap.ll v.24. Det er jo delvis latin. Pastor Mandrup, har oversat det til at det henviser til, Apostlenes Gerninger kap. 11 vers 24.
Begivenheder i hans liv:
• Beskæftigelse: Fæstegårdmand i Lille Kildsig.
Jens blev gift med Barbara Pedersdatter, datter af Peder Thomsen og Anna Madsdatter, omkring 1737. (Barbara Pedersdatter blev født i 1711 i Lille Kildsig i Brejning sogn.)
|