Bertel Christensen Schou

  Begivenheder i hans liv:

• Dåb, 12 Apr. 1781, Idom sogn. D. 1ste April blev Anna Maria, tienende hos Søren Nielsen i Idoml., hendes uægte søn hiemmedøbt og kaldet Berthel. Til Barne Fader blev udlagt Christen Povelsen af Wind Sogn.
D. 12. April blev Daaben publiceret, da Knud Lunds Tieneste Pige Anna bar Barnet.
Søren Lund og Hustru, Knud Lunds Hustrue og Tieneste Karl Jens var Faddere.

• Bopæl, 1785, Ulfborg. I 1785 var Berthel og hans mor kommet til Ulfborg, hvor moderen fødte et barn mere, som døde efter kort tid.
Dernæst ser det ud til, at fattigkommissionen fik sat Berthel i pleje.
Folketællingslisten 1787 anfører, at et ældre ægtepar i stedet Skau har to slegfredbørn i deres hjem: Berthel Christensen samt en lille pige.
Man kan se af samme folketællingsliste, at det drejede sig om bolsmand Christen Nielsen og dennes hustru Abigael i Dystrup i Ulfborg Sogn.

• Konfirmation, 1796, Timring. Ved hans navn i konfirmandlisten er tilføret ordet skau.
Her er altså forklaringen på Berthels tilnavn: Tilnavnet skau er blevet til navnet Skov. Stednavnet Skau betyder noget ringe og simpelt, mens navnet Skov henviser til noget værdifuldt. (Vorgodbogen, p. 436).

• Diverse. Det fortælles, at Berthel vist har været skytte på hovedgården Møltrup i Timring Sogn.
Om det passer, vides ikke, men i hvert fald har han tjent der, i 1801 som tredje karl.

B.C.S. blev gift d. 27. september 1811 i Timring med Margrethe Christensdatter, og i den forbindelse overtog han i samme år sin tilkommende svigerfaders gård Kærgård, matr. 6a.
Berthel gik straks i gang med at forbedre ejendommen. Af hedejord opbrød og merglede han over 20 tdr. land, som for en stor del var sid bund, hvorpå han måtte køre flere tusinde læs sand.
Sid bund betyder, at den nærmest står under vand.
Han indhegnede jorderne, anlagde og beplantede have og opførte nye bygninger af grundmur, hvortil han brændte stenene i et teglværk, som han selv havde anlagt.
Besætningen, der ved overtagelsen bestod af 4 køer, 2 heste og 20 får, forøgede han endvidere, så han i 1838 kunne holde 20 kreaturer, 4 heste og 60 får.

Andre 20 tdr. land, der tidligere alene benyttedes til græsning, omdannede han til en god vandingseng ved at opdæmme en forbiløbende bæk.

En foretagsom herre, må man sige, og det lykkedes ham da også både at blive sognefoged og meget andet. En sognefoged var udnævnt af amtmanden til at varetage politimæssige opgaver. Han var derudover lægdsmand og pantefoged.
Det vides ikke, hvornår han blev sognefoged, men i 1828 nævnes han i Hammerum Herreds tinglæste dokumenter som "sognefoged og gårdmand".

Det var i hans egenskab af lægdsmand, at han blev anledning til, at der blev opført endnu en dæmning i Timring.
Konrad Understrup beretter i "Timring Sogn" fra 1929:
Gården Feldbjerg ligger ejendommeligt ved Sønderbæk mellem Vildbjerg og Timring, som løber ud i Rødding Aa, og denne beliggenhed har givet Gaarden navn, idet Fel eller Feld betyder Vadested.
Vest for Feldbjerg er en hel opstemt Mølledam at se til, men for 100 Aar siden kørte man gennem Bækken, hvor nu Dæmningen er. Og Vejen gik den Gang, mærkelig nok, øst om Gaarden og vringlede om til Vadet.
Det var Bertel Skou i Kjærgaard som fik sat igennem, at Dæmningen kom. Han var jo Sognefoged og Lægdsmand og kørte ad Feldbjerg, naar han i den Anledning skulle til Holstebro til Session.
Kommunen skulde befordre ham gratis.
Bertel (Battel) huede ikke den kørsel gennem Vadet. Imidlertid, Folkene i Feldbjerg kunde ikke lide denne Dæmning og havde engang kastet en Rende over den. Manden og Sønnen i Gaarden var tilstede, for at møde Bertel, men denne jævnede Renden og gav Feldbjergmanden en ved Hovedet, saa skulle Sønnen heller ikke have mere sagt.
Man skulle åbenbart ikke komme på tværs af den stedlige politimyndighed, hvis man ville undgå at få et par på hovedet!

I det store har Berthel dog vist været en flink og dygtig mand.
Han skal have været den første der fik Landhusholdningsselskabets Sølvbæger.
Han var ligeledes god til at dreje, og det var Berthel man hentede, hvis en af sognets borgere fik benbrud. Det siges, at han altid havde held med sig, han spjælkede bruddet, og det groede godt sammen.
Han var også en dygtig skytte, og kunne ramme en daler, hver gang man smed én op i luften.
En sand sherif i Jyllands vilde vesten!

Berthel tog ofte på jagt på heden sammen med ejeren af Møltrup, ejeren af Trøstrup og mølleren i Grimstrup.
Han var i øvrigt kendt for at være en dygtig jæger, og i "Minder fra det svundne Hammerum Herred og Herning 1891" af Justitsråd Helmuth Krarup, kan man på side 108 læse, at han engang optog Amtmanden Grev Schulin, der var gæst hos Grev Lerche på Møltrup, som krybskytte, idet han ude i heden var kommet over grænsen.
Skal det tages som udtryk for, at i Berthels verden var alle lige for loven? Eller havde han et horn i siden på grevskabet? Det melder historien desværre ikke noget om.

Han havde en stor hund, som han holdt meget af, og da den døde, blev der digtet en sang om den, hvis første vers lød således:

O Varian, du var en Hund for alle Hunde.
Din største lyst det var i Heder, Moselunde at spore Harer op og vise Fugle ud,
og naar de saa fløj op, da fældedes ved et Skud.

Digtet hang i mange år i glas og ramme i Kærgård.
Hunden blev i øvrigt begravet ved et æbletræ i haven, og der var endda ramme om graven.

I 1835, i en alder af 54 år, valgte Berthel at gå på aftægt, og overdrog derfor gården til svigersønnen Poul Christian Sørensen.
Det kan i den forbindelse undre, at Berthel står anført som Gårdmand og Sognefoged i Folketællingen 1840, Sognefoged i 1845 og først som Aftægtsmand i 1850.

• Beskæftigelse: Sognefoged og gårdmand.

• Folketælling. Fkt - 1787; Ulfborg; Dystrup
Christen Christensen, 61, Gift, Mand, Bonde og Boelsmand
Abigael Pedersdatter, 55, Gift, Kone
Karen Nielsdatter, 85, Enke, Konens Moder, Opholdende
Bertel Christensen, 6, Ugift, Pleiebarn
Else Marie Laustdatter, 2, Ugift, Pleiebarn

Fkt - 1801; Timring; Møltrup Hovedgaard
1; Hr. Christen Linde; m; 67; gift,2; Husbonde / Dimiteret captajn med pension
2; Jytte Dorethea Maria Grip; k; 39; gift,1; Hans kone
3; Henrich Linde; m; 18; ugift; Deres Søn
4; Adam Fridrich Linde; m; 16; ugift; Deres Søn
5; Øllegaard Sophie; k; 13; ugift; Deres datter
6; Sophie Hedevig; k; 11; ugift; Deres datter
7; Mogens Christian; m; 9; ugift; Deres Søn
8; Jens Linde; m; 2; ugift; Deres Søn
9; Mads Møller; m; 45; ugift; Tjenestekarl / Tjener
10; Poul Andersen; m; 27; ugift; Tjenestekarl / Avlskarl
11; Michel Jensen; m; 33; ugift; Tjenestekarl / 2.karl
12; Bærtel Christensen; m; 19; ugift; Tjenestekarl / 3.karl
13; Lars Sørensen; m; 36; ugift; Tjenestekarl / Kudsk
14; Poul Christopher Christensen; m; 40; ugift; Tjenestekarl / 4.karl
15; Peder Laursen; m; 17; ugift; Tjenestekarl / Tjener for dreng
16; Peder Christensen; m; 14; ugift; Tjenestekarl / Tjener for dreng
17; Frideriche Caroline Wilhelmine Laursdatter; k; 32; ugift; Tjenestepige / Mademoiselle
18; Kirsten Sørensdatter; k; 44; ugift; Tjenestepige / Husholder
19; Anne Christensdatter; k; 25; ugift; Tjenestepige / Stuepige
20; Anne Catrine Madsdatter; k; 19; ugift; Tjenestepige / Barnepige
21; Anne Grauesdatter; k; 35; ugift; Tjenestepige / Kokkepige
22; Ingeborg Nielsdatter; k; 32; ugift; Tjenestepige / Bryggerpige
23; Else Pedersdatter; k; 34; ugift; Tjenestepige / Arbejdspige

Fkt-1834; Timring - Kjærgaard; 13; en Gaard
66; Bærtel Christensen; m; 54; gift; ; ; Gaardmand, Sognefoged
67; Magrethe Christensdatter; k; 47; gift; ; ; hans Kone
68; Christiane Bærtelsdatter; k; 20; ugift; ; ; deres Barn
69; Mette Cathrine Bærtelsdatter; k; 16; ugift; ; ; deres Barn
70; Christen Bærtelsen; m; 13; ugift; ; ; deres Barn
71; Mads Bærtelsen; m; 6; ugift; ; ; deres Barn
72; Jesper Jensen; m; 17; ugift; ; ; Tjenestekarl
73; Poul Pedersen; m; 22; ugift; ; ; Tjenestekarl
74; Karen Marie Nielsdatter; k; 23; ugift; ; ; Tjenestepige

Fkt-1840; Timring - ; 4; Kjergaard, en Gaard
23; Berthel Christensen Schou; ; 59; gift; ; ; Gaardmand og Sognefoged
24; Magrethe Christensdatter; ; 54; gift; ; ; hans Kone
25; Christiane Berthelsdatter; ; 25; ugift; ; ; deres Børn
26; Christen Berthelsen; ; 19; ugift; ; ; deres Børn
27; Mads Berthelsen; ; 12; ugift; ; ; deres Børn
28; Poul Christian Sørensen; ; 34; gift; ; ; Sognefogedens Svoger [mon ikke der menes hans Svigersøn ?]
29; Mette Marie Berthelsdatter; ; 28; gift; ; ; hans Kone
30; Johanne Marie Sørensdatter; ; 4; ugift; ; ; deres Datter
31; Laust Hansen; ; 46; ugift; ; ; Dagleier
32; Inger Christensdatter; ; 32; ugift; ; ; Tjenestepige
33; Ane Cathrine Christensdatter; ; 11; ugift; ; ; Almisselem

Fkt-1845; Timring - Timring; 1; Kjærgaard, en Gaard
1; Poul Christian Sørensen; m; 41; gift; her i Sognet; ; Gaardmand, Sogneforstander.
2; Mette Marie Berthelsen; k; 33; gift; her i Sognet; ; hans Kone
3; Johanne Marie Poulsen; k; 9; ugift; her i Sognet; ; deres Barn
4; Ane Margrethe Poulsen; k; 5; ugift; her i Sognet; ; deres Barn
5; Berthel Poulsen; m; 2; ugift; her i Sognet; ; deres Barn
6; Anders Nielsen; m; 21; ugift; Vorgod Sogn, Ringkøbing Amt; ; Tjenestekarl
7; Marie Cicilia Pedersen; k; 23; ugift; Holstebro Købstad, Ringkøbing Amt; ; Tjenestepige
8; Ane Cathrine Christensen; k; 16; ugift; her i Sognet; ; Tjenestepige
9; Maren Sørensdatter; k; 16; ugift; Vildberg Sogn, Ringkøbing Amt; ; Tjenestepige
10; Berthel Christensen; m; 63; gift; Ulfborg Sogn, Ringkøbing Amt; ; Konens Fader, Sognefoged.
11; Margrethe Christensen; k; 58; gift; her i Sognet; ; hans Kone
12; Mads Berthelsen; m; 17; ugift; her i Sognet; ; deres Søn
13; Christiane Berthelsen; k; 31; ugift; her i Sognet; ; deres Datter
14; Ane Cathrine Nielsen; k; 41; ugift; Tviis Sogn, Ringkøbing Amt; ; Indsidder og Væver.

Fkt-1850; Timring - Timring ; 21; Kjærgaard, en Gaard
107; Poul Christian Sørensen; m; 46; gift,133; her i Sognet; ; Gaardmand, Sogneforstander.
108; Sidsel Pedersen; k; 25; gift; Sneiberg Sogn, Ringkøbing Amt; ; Hans Kone
109; Johanne Marie Poulsen; k; 14; ugift; her i Sognet; ; deres Barn
110; Ane Magrethe Poulsen; k; 10; ugift; her i Sognet; ; deres Barn
111; Bertel Poulsen; m; 7; ugift; her i Sognet; ; deres Barn
112; Anders Poulsen; m; 5; ugift; her i Sognet; ; deres Barn
113; Peder Krogstrup Poulsen; m; 3; ugift; her i Sognet; ; deres Barn
114; Mette Marie Poulsen; k; 1; ugift; her i Sognet; ; deres Barn
115; Christen Christensen; m; 53; ugift; her i Sognet; ; Tjenestekarl
116; Ane Johanne Pedersen; k; 20; ugift; Sneiberg Sogn, Ringkøbing Amt; ; Tjenestepige
117; Ane Kirstine Christensen; k; 22; ugift; Rind Sogn, Ringkøbing Amt; ; Tjenestepige
118; Bertel Christensen; m; 68; gift; Ulfborg Sogn, Ringkøbing Amt; ; Huusfaderens første Kones Fader, Aftægtsmand.
119; Magrethe Christensen; k; 63; gift; her i Sognet; ; Huusfaderens første Kones Moder, Aftægtskone.
120; Christiane Bertelsdatter; k; 36; ugift; her i Sognet; ; deres Datter

Fkt-1855; Timring - Timring ; 25; Kjærgaard, en Gaard
1. Poul Christian Sørensen; m; 51; gift; her i sognet; gaardmand
Sidsel Pedersen; k; 30; gift; Sneibjerg, Ringk. amt; hans kone
Johanne Marie Poulsen; k; 19; ugift; her i sognet, deres børn
Bertel Poulsen; m; 12; ugift; her i sognet, deres børn
Anders Poulsen; m; 10; ugift; her i sognet, deres børn
Peder Krogstrup Poulsen; m; 8; ugift; her i sognet, deres børn
Søren Poulsen; m; 2; ugift; her i sognet, deres børn
Thomas Jørgensen; m; 20; ugift; Gjellerup, Ringk. amt; deres tjenestefolk
Abelone Christensen; k; 31; ugift; her i sognet; deres tjenestefolk
1. Bertel Christensen; m; 74; gift; Idum, Ringk. amt; aftægtsfolk som af gaarden forsørges
Margrethe Christensen; k; 68; gift; her i sognet; aftægtsfolk som af gaarden forsørges

• Skøde på overtagelse af Kjærgaard. Skødet på Berthel Christensens Schous overtagelse af Kjærgård, 1811
Jeg underskrevne Christen Larsen Selvejer, boende i Kjærgaard i Timring Sogn, tilstaar og herved vitterliggjør at have afhændet, ligesom jeg og herved skjøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til velagte Ungkarl Bertel Christensen Schou og hans Arvinger dem mig efter Skjøde af dato 4de Octobr. 1791 tilhørende og i Timring Sogn, Ulfborg Herred, Ringkjøbing Amt, beliggende Gaard Kjærgaard kaldet, som er udskiftet af Fælledsskabet og udflyttet fra Naiberg Bye i bemeldte Sogn; hvilken Gaard, som svarer af Hartkorn Ager og Eng 3 Tønder, 3 Skp. 2 Alb. med alle dens Eiendomme af Ager og Eng, Hede og Mose, Herlighed og Rettighed, af hvad navn nævnes kan, intet mig eller Arvinger deraf i nogen Maade forbeholder, alt sammen skal tilhøre velfornævnte Bertel Christensen Schou og hans arvinger med de udtrykkelige Vilkaar, at merbenævnte Bertel Schou, Strax tager til Ægte min datter Magrethe Christensdatter og desuden aarlig svarer den Undtægt (Aftægt) til mig og Hustrues Underholdning vores Livstid, som den imellem os af dags dato oprettede Contract bestemmer. - Og da Kjøberen, ovennævnte Bertel Christensen Schou i dag har betalt mig den mellem os mundtlig aftalte Kjøbesum 300 Rdlr. D.C. , saa paa forestaaende vilkaar afstaar jeg Gaarden Kjærgaard med Bygning og Besætning af Ind- og Udboe samt Jorder og Eiendomme, ligesom samme nu forefindes, til Bertel Christensen Schou, som jeg herefter vil kalde Svigersøn, og forlanger ingen videre Vederlag end ovenanført er. Da jeg nu saaledes ved foranførte Posters nøiagtige Opfyldelse til Tid og Sted fuldkommen er fornøiet for min Gaards Afstaaelse til min Kjære Svigersøn og datter, saa ønsker jeg dem hjertelig tillykke og Velsignelse, samt erklærer herved mig og Arvinger aldeles ingen ydermere Lod, Del, Ret eller Rettighed at have til eller udi ovenmeldte Gaard eller noget af sit med Rette Tilliggenae og Tilhørende, hvilket alt sammen for Eftertiden skal tilhøre min Svigersøn Bertel Schou og Arvinger som deres lovlige erhvervede Eiendom, det jeg forbinder mig og Arvinger at frie, frelse og hjemle i alle lovlige Maader. -
Dette kan, hvor og naar forlanges, tinglæese og protocoleres, uden mig derfor at indvarsle.
Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl i de undertegnede 2de Vitterligheds Vidners Overværelse.
Kjærgaard d. 2. September 1811.
Christen Larsen.
Til Vitterlighed underskriver:
Laust Pedersen Bak.
T.H. Christensen

• Skøde på salg af Kjærgaard. Skødet på Poul Christian Sørensens overtagelse af Kjærgård, 1835
Jeg underskrevne Berthel Christensen Skou, boende i Kjærgaard i Timmering Sogn, - Tilstaar og herved vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min kjære Svigersøn Poul Christian Sørensen og hans Arvinger min efter Skjøde af Christen Larsen, dateret 2. Septbr. 1811, tinglæst 23. Septbr. s. Aar, tilhørende og iboende Gaard, Kjærgaard kaldet, beliggende i Timmering Sogn, Ulfborg Herred, Ringciøbing Amt, staaende for Hartkorn 3 Tønder, 3 Skp. 2 Album, med paastaaende Bygninger, tilliggende Eiendomme, Herligheder^* og Rettigheder, samt Ind- og Udboe, Besætning og Inventarium, levende og dødt, intet deraf mig eller Arvinger, i nogen Maade mig forbeholden, uden hvad Opholds-Contracten ommelder og bestemmer, samt Gaardens Konge, Korn og Quægtiende efter Skjøde af Peder Pedersen Tiphede og Poul Jensen i Vindgab i Vind Sogn af Dato 1ste Mai 1816, tinglæst 5. juni samme Aar, Alt for den accorderede Kjøbesum 800 rbd. Sølv, skriver Otte Hundrede Rigsbankdaler rede Sølv. - Og da Kjøberen fornævnte min Svigersøn i dag har fyldestgjort mig for den anførte belovede Kjøbesum, og i sin Tid forpligtet sig til at opfylde den af dags Dato mellem mig og ham oprettede Opholds-Contract samt at holde sig den mellem mig og Christen Tonsberg oprettede fæstebrev i alle Maader efterrettelig, Saa er det, jeg herved frasiger mig og mine Arvinger ald fremtidig Lod, Deel, Ret eller Rettighed til og udi bemeldte Gaard, eller sit med rette Tilliggende og Tilhørende, hvilket herefter alt sammen skal tilhøre Kjøberen og Arvinger med samme Ret som jeg det ifølge mine Adkomstskjøder forhen har eiet, som hans lovlig tilkjøbte Eiendom, det jeg i Overensstemmelse med Loven og de allernaadigste Anordninger hjemler Kjøberen i alle lovlige Tilfælde, Alt til Bekræftelse under min Haand og Segl i undertegnede Vitterligheds Vidners Overværelse og kan tinglæses uden Varsel.

Kjærgaard d. 7. December 1835.
Berthel Skou

Til Vitterlighed efter begjæring underskriver: Crone. Jens Møller

• Aftægtskontrakt. Aftægtskontrakt for Berthel Christensen Schou og Margrethe Christensdatter

1.
Forbinder vores Svigersøn, Poul Christian Sørensen eller efterkommende Eier af Gaarden sig til, naar vi forlanger, at indrømme mig og Hustrue, samt min Svigersøns Moder Johanne Povlsdatter 6 Fag af den nordre Ende af Salshuset til Aftægtsbeboelse vores Livstid, og vedligeholdelse i alle Maader af ham eller Gaardens Eier.

2.
Gives af ham eller Gaardens Eier til mig og Hustrue og hans Moder aarlig, saalænge vi leve, 9 Tønder Rug og 4½ Tønder Byg, som maa være sund og frisk og frie for ald Efterkastning, og føres os frit til og fra Mølle, eftersom vi samme maatte behøve og forlange. - Endvidere leveres os Aarlig 3 Lispund Flesk uden Been, 1½ Lispund sød Ost, 6 Snese Hvilling, 12 Torsk, 15 Snese Æg, 1½ Skp. Salt, 1½ Skp. tydsk Humle, 1½ Skp. Boghvedegryn, 1½ Potte Brændevin ugentlig. - Alt i dette Post anførte med Undtagelse af Brændeviin, leveres os i 2de Quartaler, nemlig det Halve til hvert Aars første November, og det andet Halve til hvert Aars første Mai. -Til at forskaffe mig fornødne Tobak for, forbeholder jeg mig, saalænge jeg lever, Ret til at tage Landgilden af det i Knepsdahl fra Gaarden bortfæstede Eiendom. Kaal tillades os at tage frit efter Fornødenhed til Madlavning i Gaardens Kaalhauge, ligesom vi og tilstedes frie Adgang til Gaardens Brønd.

3.
Naar vi drager paa vor Aftægt, medtager vi uden Vægring vores Sengs og Gangklæder, samt dragkiste og hvad øvrigt Indboe, som maatte være fornøden til Brug for os paa vor Aftægt.
Endvidere udtager vi 2 Køer, hvoraf vi nyder Melken, disse bærer 2 Gange om Aaret eller tydeligere sagt ombyttes hvert For- og Efteraar med 2 Andre, som da nylig har kælvet. Ved Ombytning udtage vi selv hver Gang dem blandt Gaardens Køer, vi finder os fornøiede med, ligesom det og er en selvfølge, at de Køer, vi udtage, fodres og græsses med Beboerens, og om Vinteren, da de nyder Indfoder, kommer til at staae hos Eierens egne nyekalvede Køer og tillige vorder græsset med de bedste af Gaardens om Sommeren. - Ligeledes udtage vi af Gaardens Faareflok 6 Faar af de bedste, over hvilke vi beholde frie Raadighed og deraf nyder Ulden og Ynglen, men da detter ikke vil være tilstrækkelig til Slagt for os, udtage vi hvert Aar ved Mikkelsdag 1 Faar eller Væder for hver af os, af Gaardens Faareflok til Slagt, hvilken vi ynder.

4.
Forskaffer os Aarlig 30 Læs Tørv og 12 Læs Klyne^*, hjemført, istaksat og forsvarlig tildækket for Vand.

5.
Forbeholder mig en Ridehest og Ridetøi til Brug, naar jeg forlanger, som jeg ved Aftægtstiltrædelsen udtager, hvilken skal fodres og græsses som Gaardens øvrige Heste, og holdes i samme Stand, som da jeg udtog den, og i Tilfælde den enten bliver for gammel, eller ved én eller anden Uheld før Tiden afgaar, da skal Gaardens Eier være forpligtet til, paa sin Bekostning at forskaffe mig en anden til min Brug, lige saa god i alle Maader som den afgangne eller casserede.
Ligeledes bliver Gaardens Eier forpligtet til at lade mig have frit Jagt paa Gaardens Eiendom, saalænge jeg lever, og at skaffe min Jagthund ordentlig Forpleining til min Død.

6.
Endelig forbinder min Svigersøn eller efterkommende Eier af Gaarden sig til at forskaffe os ald fornøden Hjelpsomhed og Pleie i vor skrøbelige Alderdom eller Sygdom. - At kjøre os til og fra Kirken, til Marked eller til vore Venner, samt at lade Præsten hente og kjøre hjem, naar forlanges uden Betaling.

7.
Skulle nogen af os mod Formodning blive til Sinds at flytte fra Gaarden andensteds, skal det være os uformeent, og da skal Gaardens Eier være forpligtet til at forskaffe den eller de, som fraflytte, deres tilkommende Andeel af den belovede Aftægts flytbare Ting 2 Mile henført til hvad Side af Gaarden det forlanges. - I Tilfælde det bliver min Svigersøns Moder, som Bortflytter, betales hende aarlig for Huusveie, Koe, Faar og Ildebrand 24 Rbd. rede Sølv. - Fraflytter jeg og Hustrue, da betales os aarlig af Gaardens Eier for Huusveie, Koe, Faar, Hest, Hund og Ildebrand 32 Rbd. rede Sølv. Fraflytter derimod min Hustrue, efter min dødelige Afgang, da Hest, Hund, Jagt og Landgilden er afgaaet, da betales hende aarlig for Husveie, Koe, Faar og Ildebrand 24 Rbd. rede Sølv.

8.
Naar vi ved Døden afgaar, bliver Gaardens Beboer pligtig paa egen Bekostning at lade os anstændig begrave efter Egnenes Skik og Brug, og beholder derfor af vores Efterladenskab vores Seng, Klæder og Kakkelovn.
Det bemærkes herved, at ved min Svigersøns Moders Død afgaar en tredje Deel af den berørte Aftægt af Fødevarer, den ene Koe og de 2 Faar og den Faar til Slagt.
Indtræffer min Dødsfald før min Kones, afgaar intet af de Totrediedeele af den belovede Aftægt uden min Hest, Hund, Jagt og Landgilden, det Øvrige erlægges som forhen til den Længstlevendes Død uden Afkortning.

9.
Til Sikkerhed for den herved belovede Opholds Erholdelse og Udredelse beholder denne Ophold 1ste Prioritets Panteret i Gaarden, saalænge nogen af os lever.
Forestaaende ophold anslaaes aarlig til den Summa 64 Rbd. 5 Mk. 12 sk. der i 5 Aar udgjør den Summa 324 Rbd. 4 Mk. 12 Sk. i Sølv.
Paa det, at denne imellem os oprettede Contract ubrødelig skal holdes og efterkommes, have vi ikke alene samme selv egenhændig underskrevet og forseglet, men endog formaaet undertegnede overværende 2de Mænd med os til Vitterlighed at underskrive og kan tinglæses uden Varsel.
Kjærgaard d. 7. December 1835.

Berthel Shou. Poul Christian Sørensen.

Til Vitterlighed efter Begiæring: Crone. Jens Møller.

Bertel blev gift med Margrethe Christensdatter, datter af Christen Larsen og Mette Madsdatter, den 27 Sep. 1811 i Timring. (Margrethe Christensdatter blev født i 1787 i Najbjerg, Timring Sogn, døde den 26 Maj 1859 i Timring, Kærgaard og blev begravet den 31 Maj 1859 i Timring.)