Peder Christensen
- Født: 1724, Gjellerup
- Døbt: 12 Mar. 1724, Gjellerup
- Ægteskab: Inger Christensdatter den 14 Okt. 1746 i Gjellerup
- Død: 1770, Gjellerup i en alder af 46 år
- Begravet: 8 Apr. 1770, Gjellerup
Begivenheder i hans liv:
• Dåb. Faddere var: Niels Pedersen, Gjellerup, Poul Nielsen, Gjellerup, Troels Michelsen, Gjellerup, Niels Pedersens hustru, Gjellerup, Poul Nielsens hustru, Gjellerup og Troels Michelsens datter, der var Gudmoder.
• Beskæftigelse: Fæstebonde: Gjellerup.
• Skifte. Den 5. juli 1770 blev der afholdt skifte efter Peder Christensen. Som skifteforvalter mødte Edvard Vium fra Herningsholm med 2 vurderingsmænd, Søren Madsen og Jens Christensen af Gjellerup. Arvingerne var enken og børnene Christen, jeppe, Poul, Maren, Inger og Dorthe, hvis formynder var Troels Christensen af Gjellerup. Enkejn mødte sammen med sin lavværge Jens Andersen Fonnesbeck af Gjellerup. I disses overværelse blev der foretaget registrering og vurdering af boet, hvori bl. a. fandtes følgende: 1 egebord med fod, 3 fyrrebænke, 1 bagstol, 1 lænestol, 1 træstol, 4 spinderokke, 5 hylder, 1 pyramide, tyz dusin "postelinstallerkner", 2 fa-de af samme slags, 3 stenfade, 1 thepotte, 2 par thekopper, 2 spidsglas, 7 sorte setter, 4 træ-tallerkner, 2 røde potter, 1 jernfyrfad, 3 par karter, 1 sold, 1 fyrretræssengested, 1 olmer-dugsdyne, 1 vadmelsdyne, 3 blaargarnslagner, 1 gammelt sengested, 1 vadmelsdyne, 1 vadmels-pude, 1 vadmelsdyne, 1 uldent lagen, 1 fyrretræssengested, 1 vadmelsdyne, 2 uldne lagner, 1 gammel dyne, 1 pude, 1 gammel fyrretræssengested, 1 vadmelsdyne,- 2 uldne lagner, 1 gammel pude, 1 fyrretræskiste, 2 egekar, 2 spande, 1 kobberkedel, 1 gammel kværn, 1 ildklemme, 1 ildfork, 1 egeøltønde, 1 jernpande, 1 smørkrukke, 1 sold, 1 dejnekar, 1 madkurv, 3 sække, 1 standtønde, 1 kærne, 1 sædeløb og 1 gammel loftstige. Den afdødes klæder bestod af 1 blaa vad-melskjole, 1 lædervest, 1 brun vadmelsvest, 1 blaa vadmelsbrystdug, 1 par læderbukser, 1 gam-mel lædertrøje, 1 hat, 1 par støvler, 1 hørgarnsskørt og 1 blaargarnsskørt. I staldene stod der 1 sort hest, 4 aar, 1 sort hoppe, 10 aar, 1 graa hest, 18 aar, 1 sort mærplag, 2 aar, 1 graa ko, 1 sorthjelmet ko, 1 graahjelmet ko, 1 sortbroget ko, 1 gammel sort ko, 1 sorthjelmet kvie med kalv og 1 graabroget kviekalv samt 12 faar, 2 galtegrise, 6 høns og 1 hane. I gaarden stod der en halvbeslagen vogn, 1 trævogn med tilbehør, 1 do med karm og møg-fjele, 1 gammel do, 1 plov med tilbehør, 2 harver, 1 skærekiste med kniv, 2 høleer med drag, 2 spader med skaft, 2 jerngrebe, 2 trægrebe, 1 skovl, 2 plejle, 5 river, 1 høfork, 1 lyngle med drag, 1 økse, 1 hammer, 1 sav, 1 spegebor med skaft, 2 navere, 1 tjæretønde. Værdien opgjordes til 106 rdlr. 5 nik. llsk. , og skifteretten tilspurgte enken med lavvær-ge, om der var mere som burde komme stervboen til gode, det være sig rede midler eller an-det, hvad navn nævnes kan. Hertil svarede hun nej, og derpaa blev husbondens fordring frem-lagt. Det viste sig, at stuehuset, der bestod af 8 fag, skulle repareres for 4 rdlr. , laden paa 17 fag skulle repareres for 6 rdlr. , fæhuset paa 6 fag skulle repareres for 3 rdlr. , og et andet hus, norden for gaarden, der bestod af 11 fag, skulle repareres for 5 rdlr. 3 mk. Det anføres, at gaardens hartkorn var 5 tdr. 2 skpr. 2 fjdkr. 5/6 alb. , hvortil der efter forordningen kunne udkræves 6 forsvarlige bæster af 12 rdlr. , en rejsevogn med tilbehør til 12 rdlr. , 1 trævogn med behør til 6 rdlr. , 1 do med behør til 4 rdlr. samt 1 plov og 3 harver med behør til 6 rdlr. Den afdødes begravelsesomkostninger androg 6 rdlr. Efter forespørgsel af skifteretten erklærede enken med lavværge og andre tilstedeværende, at de ikke vidste videre gæld at anføre, hvorefter skiftet blev sluttet. Det viste sig, at gælden oversteg indtægten, saa der blev altsaa intet til deling arvingerne imellem. Enken blev derpaa tilspurgt, om hun ville blive ved gaarden og nyde hendes sal. mands fæste, hvortil hun svarede ja, og hun blev derefter overleveret boet til "frie og forsvarlige holdelse, imod at hun sætter Gaardens Besætning og dens Brøstfældighed i Stand med de dertil udførte Penge samt betaler dette Skiftes Bekostning." (Uddrag af Slægtsbog over Palle Christensen Fløe og hustru Margrethe Christensdatters forfædre og efterkommere).
Peder blev gift med Inger Christensdatter, datter af Christen Thomsen og Anne Jensdatter, den 14 Okt. 1746 i Gjellerup. (Inger Christensdatter blev født i 1720 i Gjellerup, døbt den 28 Jul. 1720 i Gjellerup, døde i Jan. 1798 i Gjellerup og blev begravet den 9 Jan. 1798 i Gjellerup.)
|