Christen Lundgaard

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Ukendt

Christen Lundgaard

  • Ægteskab: Ukendt
Billede

punkttegn  Notater:

En gammel gård og dens historie
Øst ud af Gjelleruplund by, hvor Krøjgaardvej skiller sig ud fra Lund-vej, hæver terrænet sig brat, og på den skråning, som dannes her, ligger der en gammel gård. Dens stuehus ligger med front ned mod bygaden og vidner med hele sin stil og udformning stærkt om fortids byggeskik.
Gården hed engang "Meldgaard", og da lå bygningerne syd for lande-vejen, omtrent der, hvor haven til huset Lundvej 20 findes i dag. Nu hed-der den "Baunsgaard", men navnet anvendes dog kun sjældent i daglig tale.
Der er flere grunde til, at netop denne gård gøres til genstand for sær-lig omtale. Dels rummer den i sin historie mange interessante - såvel ty-piske som atypiske - træk fra det gamle landsbysamfunds tid, dels har dramatiske begivenheder og usædvanlige skæbner tilknytning til dens navn. Ydermere kan nævnes, at gården i arkitektonisk henseende har bevaret sit præg fra den epoke, da Gjelleruplund endnu ikke helt havde udspillet sin rolle som hovedstad i Hammerum herred.

Gårdens oprindelse fortaber sig tilbage til den tid, fra hvilken der intet skriftligt er bevaret, men i hvert fald i Markbogen af 1683 er den omtalt. Den er her noteret som Gaard Nr. 5 og er som tidligere nævnt registreret som "Bondegotz, tilhørende Anna Pedersdatter af Wester Hygild i Assing Sogn" og med Niels Jenssøn som bestyrer. Yderligere er noteret, at "Herligheden føl-ger til Lundenæs" (dvs. herlighedsretten).

Denne Anna Pedersdatter var en rig enke. Hun havde været gift to gange med henholdsvis Christen Blok og Jens Pedersen. Begge mændene havde været driftige landmænd, og den sidste endvidere handelsmand, i hvilken egenskab han af og til udviste lidt tvivlsomme forretningsmeto-der og endog en tid var erklæret fredløs. Sammen med sine to mænd havde Anna Pedersdatter i tidens løb samlet sig meget jordegods. Foruden gården i Gjelleruplund ejede hun Mørupgaard i Rind, to gårde i Høgild og halvparten af Kibæk Vandmølle; desuden var hun fæster af Rind Sogns Kongetiende. Bestyreren i Gjelleruplund var øjensynlig hendes søn af andet ægteskab. En anden søn, Peder Jenssøn, var delefoged i Bjødstrup.

I begyndelsen af 1700-tallet blev gården, der nu benævntes "Meldgaard", fæstegård under Herningsholm, således som det var tilfældet med størsteparten af ejendommene i den nordlige del af sognet. Som fæ-ster eller bruger i denne tid nævnes bl.a. "Chresten i Lundgaard". Denne Chresten havde en datter, som hed Maren og var født 1721. Da hun giftede sig, overtog hendes mand gården som fæstebonde. Manden hed Anders Christensen Bøgelund og var født 1716. Hans efternavn var afledt af, at han stammede fra Bøgelund i Skræ ved Kjellerup.
I dette ægteskab fødtes ca. 1758 en datter, Kirsten Andersdatter, som i 1790 blev gift med en mand, der hed Christen Nielsen. Denne Christen Nielsen, der stammede fra Bratbjerg i Borbjerg, indtrådte nu som fæstebonde i svigerfaderens sted.

Kilde: "Gjelleruplund" af Tage Lier Hansen.





Billede

Christen blev gift med.




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Seneste opdatering: d. 29. juli 2012 med Legacy 7.5 fra Millennia