Bertel Nielsen Toustrup
(Omkr 1608-1691)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Anne Toustrup

Bertel Nielsen Toustrup

  • Født: Omkr 1608
  • Ægteskab: Anne Toustrup
  • Død: 1 Jan. 1691, Toustrup, Vinding Sogn i en alder af ca. 83 år
  • Begravet: 18 Jan. 1691, Vinding
Billede

punkttegn  Notater:

Han overtog i 1636 fæstet af gården Toustrup i Vinding efter Oluf Hansen, og betalte i den anledning 20 rdlr. i indfæstning til Bøvling Slot.
I en skattemandtalsliste kan man se, at denne Oluf allerede i 1610 var fæster af gården, så det er nærliggende at tro, at Oluf var far til Anne, og Bertel af den vej overtog fæstet, men der findes desværre ingen beviser for den teori.

Vi ved ikke, hvornår Bertel blev gift med Anne, men det må have før 1638, for der får de det første af deres 2 børn: Niels og Else.

Bertel fik, i lighed med mange af sine samtidige, kaldenavn efter sit fæstested, og man kan således læse i Esbern Jespersens bog "Vinding Sogn", 1935, p. 63, at han gik under navnet Bertel Nielsen Toustrup.

Og mens vi er ved det med navnene: I Toustrup Plantage, ikke langt fra Trehøje, finder man Battelhyw og Grønhøj. Og ganske rigtigt: Det er vor gamle ven B.N.T. der har lagt navn til Battelhyw!

Vi møder Bertel d. 10. november 1649. Det har nok været en lørdag.
Vognstrup Mølle havde ligget øde hen i årevis, men nu ville kongen afkræve skyldkorn af den.
Man skal vel ikke betale skat af en mølle, der ikke maler, så derfor var Bertel sammen med andre af egnens bønder på tingstedet for at bevidne, at møllen var "ganske och aldelis øde og haffuer været øde en langsommelig tid".
Problemerne med at få forklaret skattemyndighederne at den mølle ikke skulle betale skat, var nu ikke af nyere dato - faktisk havde tovtrækkeriet stået på i hen ved 15 år, men det var altså første gang, at Bertel skulle vidne. Han havde nemlig kort forinden overtaget fæstet af Toustrup efter "Olluf Hansen", og som fæster var han nu blevet et fuldgyldigt medlem af sognet, som kunne føre vidne.

I 1646 er Bertel nævnt i Bøvlinge Lensregnskabers jordebog, og af Bøvlinge Lensregnskaber kan man i øvrigt se, at myndighederne var lige så opfindsomme, når det gjaldt om at pålægge borgerne forskellige skatter, som de er i dag. Her er nævnt de skatter, som stakkels Bertel måtte betale:

1636, 1637 og 1640: Unionsskat
1641,1643, 1650 og 1653: Unionsskat og Kornskat
1642: Unionsskat, Kornskat og Bådsmandsskat
1646, 1648 og 1649: Kornskat
1647: Kornskat og Mandskat
1654: Landskat
1655: Landskat og Kornskat
1656: Kornskat

Ja, man føler med ham.

Det var bare til staten. Godsejeren skulle også betales:

Gården var på hartkorn 2 tdr. 0 skp. 3 fjdk. ½ alb. og det fremgår af Matrikel og Fuldkommen Jordebog af 1664 over Bøvling Slot, at han i landgilde skulle betale:
10 Mk. 2 Alb. (penning) vognpenge, ½ Ørtug rug*, ½ pund smør, 1 stob* honning, 1 svin og 2 heste (gæsteri*).
Et halvt pund smør lyder nok ikke af så meget, men det svarer faktisk til 15 "moderne" pund.

Endvidere står at læse:
Toustrup, 25,2 tdr. land ½ ond og ½ skarp*, har græsning til 2 høveder og kan bjerg sig 3 læs middelhø om året.
Hartkornet er ansat til 2 tdr. 0 skp. 3 fdkr. ½ alb.

Gården var i øvrigt den 5. største af de 12 fæstegårde, der hørte under Bøvling Slot.

I 1672 blev gården omdannet til baroniet Ryssensten.

Ifølge en Kvæg- og Koptællingsliste fra 1678 står der om familien i Toustrup:
Bertel Nielsen i Toustrup, hans hustru, 2 børn, 1 hoppe, 2 køer, 1 ungnød*, 1 kalv og 6 får.
Her er hele husstanden altså remset op: Familie såvel som besætning.


Bertel døde i Toustrup i 1691, og blev begravet d. 18. januar.
Alder: 83.

Billede

punkttegn  Begivenheder i hans liv:

• Vielse: Med Anne, Før 1638, Vinding.


Billede

Bertel blev gift med Anne Toustrup. (Anne Toustrup blev født omkring 1601, døde i Dec. 1686 i Toustrup, Vinding Sogn og blev begravet den 19 Dec. 1686 i Vinding.)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Seneste opdatering: d. 29. juli 2012 med Legacy 7.5 fra Millennia