Anders Nielsen

  Notater:

Niels Andersen og Johanne Christensdatters søn, Anders Nielsen, blev bestyrer af Abildtrupgaard.
Efter Johanne Christensdatters død arvede Anders Nielsen Abildtrupgaard.
Anders Nielsen var dog ikke ene-ejer af Abildtrupgaard, idet hans broder, Lauge Nielsen ses som medejer omkring 1610.
Kilde: Abildtrup Nedergaard 1487 - 1987 af Marie Abildtrup.

Omkring 1500-tallet omtales Abildtrupgaard som en sædegård. Det vil sige en større avlsgård, som har været i adelig slægtsbesiddelse eller som ved særlig bevilling er optaget i sædegårdsklasse.
Adelen, der oprindelig kaldtes herremænd, havde haft gode muligheder for at forøge sine jordbesiddelser. Jyske Lov af 1241 gav den uindskrænket ret til at opkøbe jord, hvilket ikke tiklkom bønderne. Desuden havde nogle fået overdraget gods som gave fra kongen eller som pantelen, der så efterhånden blev ændret til privat ejendom. Kong Hans måtte ved sin tronbestigelse i 1483 underskrive en håndfæstning, der gav adelen ret til for stedse at beholde det erhvervede gods, som i den forbindelse fik benævnelsen sædegård, og som også blev omfattet af adelens øvrige rettigheder, bl.a. skattefrihed og tiendefrihed for hovedgårde.
På dette tidspunkt hørte der ca. 2000 tønder land til Abildtrupgaard, der var omgivet af egeskov. Det formodes, at gården har været endnu større, idet en del jord i Fjelstervang og ved Nr. Vium skel engang har hørt med. Af Markbogen fra 1683 fremgår, at en del af Barde jord, kaldet Abildtrup Ottings Marck, også har hørt til gården. Ottings March var det samme som Ottings agre, dvs. en ottendedel af en bol, svarende til 5-6 tønder land . Nævnte jordstykke er i dag en del af Ottinggaards jord.
Indtil ca. 1638 var Abildtrupgaard en såkaldt "eniste Gaard" dvs. beliggende uden for landsbyen. Og gården var ensomt beliggende. Der var lang vej til de nærmeste beboede steder: Barde ca. 1,9 km., Vorgod ca. 3,7 km., Fjelstervang ca. 7,5 km., Haunstrup ca. 7,5 km. og Store Ahle ca.3,7 km. I dag forekommer disse vejlængder ubetydelige; men set i relatiodn til datidens veje, der ofte kun var hjulspor i heden, var der langt til naboerne. Dertil kom, at vejene måtte tilbagelægges til fods, på hesteryg eller i vogn med studeforspand.

Den oprindelige gård lå som nævnt lidt vest for den nuværende grund, hvortil den flyttedes i 1852.
Stuehuset, kaldet salshuset, lå frit mod syd og var i det væsentlige indrettet som dets afløser.
Ved hovedindgangen hang en malmklokke, som kaldte gårdens folk sammen til måltiderne. Lidt til venstre for hoveddøren stod bindestenen, hvortil ridehesten bandtes. Ved bryggersdøren lå brønden, der var forsynet med en brøndvippe.
Syd for stuehuset var der en have, sikkert anlagt som datidens kålgårde. Bag denne lå gårdens smedie.Laden lå mod nord. Den var lang og smal med køreport tværs igennem. Den var opført af svært egetømmer, som havde været anvendt i en tidligere lade, der havde ligget på samme sted. Dette tømmer blev brugt igen til den nye lade, da gården senere blev flyttet.
Laden var sammenbygget med to længer. I den østre var der tre fårehuse, vognport, huggehus og aftægtslejlighed. I den venstre var der kreaturstald, hestestald, en stor studestald og et karlekammer med to dobbeltsenge.
Gårdspladsen var stor, og her lå møddingen ind mod vestre længe.Igennem gården førte en vej, kaldet adelvejen. Benævnelsen antyder, at det må have været en efter den tids forhold befærdet vej. Den var da også forbindelsesvejen både mellem Ahle og Vorgod, og mellem Gjellerup og Vorgod. Vejen kom fra Ahle, følgende åens østbred. Ved Abildtrupgaard gik den ind gennem ladens køreport, ud af østre gårdsled og drejede mod syd. Efter at have passeret et vadested i Lille Bækken, delte den sig i tre veje. Den ene drejede til venstre og fortsatte mod Tryggelborg, det nuværende Rimmerhus. Den anden, kaldet Abildtrup drivvej, dvs. drivvej for stude, gik mod Fjelstervang. Den tredie fortsatte sydpå til Vorgod og kaldtes Abildtrup kirkevej. Den fulgte stadig åen på dennes østbred.
Når Abildtrup-folkene skulle til Lund til marked, fulgte de vejen mod Ahle, indtil de nåede et krat, der strakte sig næsten ned til åen. På dette sted drejede en vej af mod højre gennem krattet og fortsatte mod øst til Haunstrup og Gjelleruplund, hvor den tids markeder blev holdt.
Ved Abildtrupgaard kom der desuden en vej fra Barde, en forbindelsesvej til den berømte drivervej fra Holstebro til Sønderjylland, ad hvilken studehandlerne førte studeflokkene til bl.a. Slesvig og Holsten. Lige før gården stødte vejen til Barde til adelvejen efter at have passeret et dybt vadested i åen.
I forbindelse med dette vadested fortælles følgende: Når bønderne fra Herningsholm kørte til Ringkøbing med korn (landgilde), skulle de på tilbagevejen have lim(mergel) med hjem fra Abildtrup. Ved hjemkomsten bebrejdede forvalteren dem, at læssene var for små; men bønderne undskyldte sig med, at limen skyllede af, når de kørte gennem Vorgod å.

Kilde: Abildtrup Nedergaard 1487-1987 - en slægt med rod i 900-tallet af Marie Abildtrup.

Anders blev gift med Maren.