Peder Jensen
- Født: 24 Dec. 1614, Øster Velling præstegård
- Ægteskab: Inger Jacobsdatter Barfod i Gjellerup?
- Død: 1672, St. Langelund, Gjellerup i en alder af 58 år
Notater:
Peder Jensen kom i sin ungdom til Herningsholm som forvalter, eller foged, som det hed på hans tid. Det var vist der, han traf sin tilkommende hustru, Inger Jacobsdatter Barfod. Peder overtog embedet som herredsfoged efter svigerfaderen Jacob Mortensen Barfod. I sagen om Kibæk Møllerens Gods, dateret d. 26. juni 1672 skrives han som "Herritzfoget udi Hammerumherret".
Peder Jensen fik 1669 det mærkelige privilegium, at han måtte holde Købmandskab i Gjellerup, Sunds, Rind og Herning sogne, med Humle, Salt, Stål og andre ting, som vare Bonden tjenlige og tilforhandle sig dem. Uden og Indenlands, da det faldt Bønderne besværligt, at reise til de nærmeste Kiøbsteder, som vare 5 Mile derfra. (Fra Oluf Nielsens efterladte sedler. Herning Lokalarkiv.) Samlet af Karen Goll.
Uddrag af Præsteindberetning 1768, fra Gjellerup kirke: I Kirken ligger 2de udhugne Liigstene, den ene i Kirkegulvet, op modgangen til Prædikestolen, på den er Indcriptionen så slidt, at deraf intet kan læses, den skal ligge på en Heredsfoged navlig Jacob Mortensen som var Heredsfoged her i Herredet, boede og døde udi Biøstrup. Den anden ligger nær under Funten, er også over en Heredsfoged og Husfrue, som boede og døde her i Sognet, thi så lyder Indcriptionen på Stenen: Herunder hviler Agtbare og Velfornæmme Mand, Peder Jensen, født udi Øster Velling Præstegård 1614 den 24 december. Fordum Hans Grevelige Nåde HL. Christian Rancows Foged på Herningsholm. Der boede og døde udi Stor Langlund i sin Alders 59 år. Med sin Hustrue den Ærlig Dyderig Matrone Inger Jacobsdatter,fød udi Biørstrup 1623 Død 1696.
Peder blev gift med Inger Jacobsdatter Barfod, datter af Jacob Mortensen Barfod og Pedersdatter, i Gjellerup?. (Inger Jacobsdatter Barfod blev født i 1628 i Bjødstrup, Gjellerup og døde i 1696 i Langelund, Gjellerup.)
|