Mads Andersen (Storgaard)

  Notater:

Mads blev født omkr. 1721 i Stauning sogn.
Kirkebogen for Stauning sogn starter desværre først ved 1723, så derfor har det ikke været muligt at se, hvem han var søn af.

Han var fæstebonde på Storgaard i Herborg, og var gift 3 gange.

Følgende fortælling om Mads - og om Storgaard - er fra http://janushalkier.dk:
Storgaard var i gammel tid den største gård i Herborg og var i følge sagn fra gammel tid præstegård i Herborg, men det må være i tiden før, den sorte død indtraf, d. v. s. tiden ved år 1350 omtrent.
Den forfærdelige pest - den sorte død - hærgede som før nævnt især i egnen mellem Ringkøbing og Herning, hvor flere sogne blev enten helt eller delvis folketomme og som følge heraf lagdes Herborg under Vorgod, indtil der lidt før ar 1900 igen byggedes kirke i Herborg.
Storgaard blev senere bolig for herredsfogederne i Bølling herred og hørte under Lundenæs. 1645 beboede herredsfoged Jørgen Jensen Storgaard og havde en besætning på tre heste, fire køer, seks stude og ungnød. Hans udsæd var: 5 td. rug, 2 tdr. byg, 4 tdr. havre; desuden ydedes af gården en skovvogn, 1 skovsvin og 12 hestes gæsteri.
Det sidste må vel have været til kongen personlig, når han drog landet rundt på gæsteri.

Fra 1688-1788 ca. var der altid to fæstere i gården.

1773 kom der en ny mand Mads Andersen til Storgaard som fæster. Han var vistnok fra Stauning sogn.
1780 fik Mads Andersen nyt herskab, thi dette år købte pastor Stenberg i Vorgod gården af Lundenæs.
Mads Andersen fik i den anledning sit fæstebrev fornyet. Han måtte beholde den halve del af salshus, udhuse samt halvdelen af agre, eng, fædrift, lyngslet og tørveskær. Det var en oversigt over Mads Andersens indtægter. Af udgifter skal han betale kgl. skatter, svare soldaterhold efter sit hartkorns størrelse, når en soldat skal lejes. Sidste tvende dele godtgør jeg ham i landgilde således, at han ikun svarer 6 rigsdaler årlig. Skulle det ske, at jeg eller mine arvinger ville sælge Mads Andersens halve part af Storgaard, skal det blive ham eller een af hans børn som fæste på stedet have overladt og skødet for den summa 160 rigsdaler, om han det vil købe. A1 den stund Mads Andersen holder sig overskrevne efterrettelig og er mig som husbond hørig og lydig i alt, skal ovennævnte halve del af Storgaard være ham fæst og sted med alt tilliggende.
Dette bekræftes med min hånd og segl.
Vorgod præstegård, 4. aug. 1780.
Hans Stenberg.

Storgaards brand
To år før Mads Andersen fik nyt herskab, oplevede han og hans familie en dramatisk begivenhed, hvorved de nær ved kunne være blevet udslettet af de levendes tal.
I følge Bølling herreds tingbog skete følgende: 27. oktober meldte sig for retten Chr. Mikkelsen og Mads Andersen, begge af Herborg, som gav retten bedrøvelig til kende, at der sidstledne mandag d. 19. oktober i dagbrækningen om morgenen opkom i køkkenet ved siden af salshuset, hvorved køkkenet var, en skadelig ildebrand i en kort tid, skønt der dog kom folk til redning, ej kunne dæmpes, men greb så vidt om sig, at ildens lue ej alene fortærede og opbrændte Chr. Mikkelsens sals- og våningshus bestående af 10 fag og et stykke af hans fæhus - to fag, men endog hans naboes Mads Andersens salshus, som var indbygget i den første skadelidendes bestående af 12 fag og var Chr. Mikkelsens i skikkelig beboelig stand - det nederste af salshuset egetømmer var Mads Andersens nylig bygget to år siden - noget hvert år.

Disse tvende beklagelige, skadelidende, fattige fæstebønder forklarer efter rettens tilspørgsel, især Chr. Mikkelsen, hvor ilden først blev begyndt, at de aldeles ikke vidste, hvorledes eller hvoraf ildebranden havde sin oprindelse, men fremdeles Chr. Mikkelsen forsikrede, at hverken han eller hans Folk havde enten med uagtsomhed med ilden eller i andre måder forårsaget sin og naboers skade ved samme ildebrand.
De beklagede også begge med største vemodelighed, at de havde mist det meste af deres ringe ejendomme og hver af dem alene bjerget to ringe senge og den ene een og den anden to kister, men i øvrigt blev både deres klæder og andet husgeråd opbrændt.

Til denne forulykkelse og deres store skadeskeede ildebrand fremstillede disse tvende, skadelidende mænd Chr. Mikkelsen og Mads Andersen fire beboere og gårdmænd, som er deres nære naboer for at give forklaring om denne bedrøvelige skade og på rettens spørgsmål eedeligen at give oplysninger om, hvorvidt de om samme ere vidende og øjensynlige vidner, hvorpå retten fremkaldede disse fire mænd: Søren Pedersen, Mads Nielsen, Lars Sørensen Tulsgaard og Jørgen Larsen Birkmose, som blev af retten formanede at aflægge sådan oplysning om denne skede ildebrand, som de edeligen kan bekræfte, hvortil de ej alene som meldt formanede, men endog betydede edens kraft og vigtighed.
Hvorpå retten tilspurgte dem først, om de var beslægtede med disse skadelidende?
Nej! Hvor nær enhver af dem boede de to afbrændte steder?
De boede omtr. 100 skaft, de andre dobbelt så langt derfra.
Hvad tid de den dag blev ilden var.?
De tre vidner hørte skrigen og jammer, hvorefter de løb straks i dagbrækningen, men de kunne ikke se ilden, før de kom nær til stedet formedelst stærk tåge.
På hvad sted i gården de først så ilden af skorstenene ud af huset?
Da de kom stak ilden ud af nør side af Chr. Mikkelsens hus.
Om ikke vidnerne søgte med størst mulig flid i største anfang at dæmpe ilden, eller hvad der var grund til, at det ikke skete?
Ilden havde taget sådan overmagt indvendig i huset, at de ikke kunne udrette noget til dens dæmpelse formedelst røg og kvalme, men fæhuset fik de reddet, efter at to fag var brændt. De afbrændte to gårde lå hinanden så nær, at salshusene var bygget ind i hverandre.
Om ilden da tog så stærk overhånd fra første sted, at Mads Andersens salshus heller ikke kunne reddes?
Nej! thi det var så bespændt indvendig af ild, som løb rundt om indvendig, at der ingen redning var undtagen for fæ- og ladehuset.
De kunne ikke gøre sig nogen som helst forestilling om, hvorledes ilden var opstået.
I løbet af omtrent en stund var begge gårdene nedbrændt, og intet tømmerværk til nytte blev reddet. I hvad stand var de to gårde?
Chr. Mikkelsens hus var i skikkelig god stand og beboelig, men Mads Andersens gård var bygget for to år siden med egetømmer.
Der var ingen bedre i hele Vorgod sogn.
Chr. Mikkelsens afbrændte huse var næsten 2 gange af værdi som det tilbagestående.
Men Mads Andersens salshus var fuldkommen 3 gange af værdi som det tilbagestående.
Chr. Mikkelsens fik reddet 2 mådelige sengeklæder og kiste, og manden med kone og børn kom næsten nøgne ud. Mads Andersens fik ligeledes reddet 2 mådelige sengeklæder og to kister, kom også næsten nøgne ud.
De brandlidte var ædruelige, skikkelige folk, og der var ingen laster dem at tilegne. Angående ovennævnte bemærkning, at der ingen laster var (de brandlidte personer at tilegne), var det i Mads Andersens familie en antagelse, at ilden på garden var påsat af Chr. Mikkelsen.
I den forbindelse er det værd at mærke sig, at branden først opstod i Chr. Mikkelsens hus. Da Mads Andersens hus rar nyopbygget, har Chr. Mikkelsen maske ogsa ønsket sig et nyt beboelseshus? Misundelse og hævnfølelse har i hvert fald sikkert været en medvirkende årsag til den slette handling.

Hvad tingbøgerne ikke beretter noget om i forbindelse med branden på Storgaard er at ovennævnte fæstebonde Mads Andersen og hans hustru Kirsten Povlsdatter (hun var fra Dalgaard i Finderup), havde en datter Mariane, hun var født 1755, d. 1855, 100 år gl. g 3 mdr.
Hun var 23 år, da gårdbranden fandt sted.

Der står i beretningen i tingbogen, at da vidnerne (de fire mand) kom til gården, var Mads Andersens hus så bespændt af ild indvendig, at der ingen redning var. d.v.s. for hvem, der muligvis var derinde.
Endvidere står der jo i beretningen, at vidnerne hørte jammerskrig fra gården, inden de nåede dertil. Det var ikke underligt; thi den unge pige var inde i den brændende bygning og kom stadig ikke ud, desto større må glæden have været, da hun, efter at ilden var neddæmpet, trådte uskadt ud af den nedbrændte ruin, hvor hun må have oplevet nogle frygtelige øjeblikke i dødsangst.
I sin store nød løb hun ind i bageovnen, hvorved hun reddede sit liv.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Fæstebonde: Storgaard i Ø. Herborg, Vorgod.

Mads blev gift med Anne Nielsdatter, datter af Niels Herborg og Ukendt, den 25 Feb. 1745 i Vorgod. (Anne Nielsdatter blev født omkring 1714 og døde i 1745 i Vorgod.)

Mads blev derefter gift med Johanne Poulsdatter i 1748 i Vorgod. (Johanne Poulsdatter blev født omkring 1725 og døde i 1765 i Vorgod.)

Mads blev derefter gift med Maren Mikkelsdatter, datter af Mikkel Pedersen (Herborg) og Else Christensdatter, i 1765. (Maren Mikkelsdatter blev født den 25 Feb. 1733 i Storgaard, Vester Herborg, Vorgod, døbt den 1 Mar. 1733 i Vorgod, døde den 4 Okt. 1821 i Storgaard, V. Herborg, Vorgod og blev begravet den 14 Okt. 1821 i Vorgod.)