Jep Christensen Hvid

  Notater:

Det vides ikke, hvornår Jep Christensen Hvid har overtaget Trabjerg efter faderen, Christen Jepsen elle Ibsen. Første gang, vi træffer ham, er i Sale Kirke d. 26. april 1492, hvor han var med til at afsige dom i anledning af en strid om noget gods i Malt og Gørding Herreder. Jep Christensen (Hvid) er født ca. 1430. Han nævnes første gang d. 12. marts 1489, da han var foged i Ginding Herred, og d. 26. april 1492 nævnes han som dommer sammen med biskop Niels i Viborg. Væbnerne Peder Nielsen i Tim, Albert Skeel i Hegnet, Oluf Pedersen i Spøttrup, Erik Juel i Svenstrup Hougaard, Ejler Tun i Galtrup, Christiern Hvas i Kaas, Jesn Kaas i Volstrup, Peder Brokkenhus i Lerbæk og bønderne Nis Sale i Nittrup og Svenning Tygesen i Trandum. Videre nævnes Jep i et brev, dateret d. 13. april 1493, hvori det hedder, at Jep Christiernszen og Christiern Persszen, som kaldes Christiern Aal, forpligtes i Viborg i Niels Scriffueres stue om det gods, hæderlig og velbaaren kvinde, fru Magret Christiernsdotter havde forskrevne Christiern Persszen og hans fader, og som Jep Christiernszen havde delt i saa maade, at fru Margrt skulle beholde samme gods i sin tid efter det brev hunhavde af Per Aal og Christiern Aal, men give dem hvert aar 8tdr. korn og Jep Christiernszen 4 td. Bag på dokumentet står: Fru Margret Qwies brev, som Per Aal og Jep Christiernszen i Trabjerg havde undt hende paa det gods i Bølling 1493.
I et brev dateret d. 6. maj samme år: Kjende Per Jensszen Aal og Christiern Christiernszen 2 td. byg aarligt af den broderdel, som brevudstederne arvede efter Jes Qwie i gods Bølling Herred, i hvilket gods Jep Jes Qwie udsatte, og hvori deres fader have ret arvedel, herfor gives nu vederlag i en gård i Staffningh.
Omkring 1494 døde adelsmanden Biels Eriksen(Gyldenstjerne), og straks efter hans død opstod det rygte, at han signet skulle være "gravet igen", hvormed formodentlig mentes, at hans signet var blevet eftergjort, eller at det var blevet gravet op af jorden.'Herover blev Niels Eriksen (Gyldenstjerne)s datter meget foruroliget, og hun lod derfor sin foged optage vidne herom på Ginding Herredsting d. 8. maj 1494. Her fordredes alle breve fremlagt, som var beseglet med hendes fars signet med tilsagn om at ville stå bag ved dem, dersom seglet var retteligt anbragt. Der meldte sig imidlertid ingen andre breve end Jep Christensen Hvid i Trabjerg, der havde eet, og på dette fandtes seglet at være rettelig anbragt.
Derefter nævnes Jep i et vidne, dateret på Viborg Landsting d. 2. juli 1496, og i et brev 1515 omtales han sammen med broderen Christen Christensen(Hvid) i Skave. I dette brev bekræftede kongen brødrenes ejendomsret til Trabjerg, hoager i Borbjerg og en gård i Stendis i Ryde Sogn. Jep nævnes sidste gang 1517, da han sammen med broderen i Skave lod læse deres lovhævd på Trabjerggaard, Gaardsted og Boelssted med tilliggende marker. Under Grevens Fejde blev Jep Christensen (Hvid) s gods forbrudt, men ifølge kongeligt brev af 1. december 1542 fik arvingerne lov til at beholde deres bondegods ligeså frit og for samme landgilde som før fejden.

Kilde: http://familytreemaker.genealogy.com/users/h/a/g/Birgit-Hagen-2/WEBSITE-0001/UHP-0391.html


Fra professor P. Skautrup's bog Hardiske mål II, side 28:
Det ser næsten ud, som om det er Hvid-slægten i Trabjerg, der fører den del af Borbjerg sogn ind under Ginding herredsting som deres værneting. Motiverne kan selvfølgelig ikke nu udredes. hvad vi ved er følgende: 1231 hører Trabjerg under Hjerm drd. (Valdemars Jb.) 19/5 1464 og6/5 1486 er Christen Jepsen (Ibsen) i Trabjerg sandemand i Hjerm hrd. 12/3 1489 er sønnen Jep Christensen i Trabjerg foged i Ginding hrd, og fra nu af optræder mænd fra de nævnte byer altid på Ginding herredsting."

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Herredsfoged i Ginding Herred.

Jep blev gift med Maren.