Søren Pallesen

  Notater:

Søren Pallesen Fløe fik d. 24. marts 1845 af faderen tilskødet dennes ejendom i Kollund by der stod for gammel hartkorn 1 td. 2 alb. , men som efter den nye matrikulering blev an-sat for hartkorn 7 skpr. 2 fjdk. ½ alb. Med i handelen fulgte parcel nr. 49 med hartkorn 1,5 alb. samt ejendommenes andele i tiender. Købesummen androg 600 rdlr. sølv. Søren Pallesen Fløe blev som ung uddannet som hørsvinger paa Lykkenssæde paa Fyn; han kaldes ved sønnens daab 1842 for hørbereder. Han tjente der i 4 aar og endte med at blive en slags opsynsmand over folkene. Nabo til Lykkenssæde laa en herregaard, hvor man havde 20 tdr. land med hør, som karlene skulle passe. Der var paa den tid 24 karle fra forskel-lige egne af landet, men naar hørren skulle ruskes, fik man yderligere et par hundrede hjæl-pere, baade gamle, unge og børn. De sidste 2 aar var Søren Pallesen Fløe opsynsmand over folkene, og han fortalte, at det hændte, at et par kællinger røg i totterne paa hinanden under arbejdet.
Indtil hen omkring midten af forrige aarhundrede brændte man brændevin mange steder i de midtjydske gaarde, og Søren Pallesen Fløe brændte da ogsaa selv sin brændevin. En dag sagde han til sin nabo og bror, Christen Pallesen Fløe: "A ska te o brend, men a æ ræj', te det ska gaa gal' '. " Saa skulle Christen Pallesen arbejde oppe i marken og holde øje med vejen. Det varede heller ikke længe, inden han fik øje paa en vogn, hvori der sad 4 personer. Saa løb han hjem til Søren, der blev hældt avner i mærskningen, og brændevinstøjet blev gemt - piberne blev stukket ind i en busk ude i krattet, og bagefter kunne man naturligvis ikke finde dem igen, de kom først frem længe efter. Det var rigtig nok kontrollørerne, der var ude, men de ville dog ikke til Kollund den dag.
Efter at Herningkredsen siden 1849 havde haft Peder Knudsen fra Sneftrup i Ørre som fol-ketingsmand, stillede Søren Pallesen Fløe sig som hans modkandidat ved valget d. 14. ju-ni 1858. Om valget fortæller justitsraad Karup i sin bog Gamle Minder: "Søren Fløe, der tidligere havde været Stiller for Peder Knudsen, havde ved flere tidligere Lejligheder gjort sig bemærket som en usædvanlig livlig og vellykket Taler, dertil kom, at han, der var af den udbredte Fløeske Familie, var en venlig og imødekommende Personlighed, der var velset af alle, velbegavet og ikke uden Kundskaber i flere Retninger. Han og hans Par-ti kæmpede tappert mod P. Knudsen, og han fik 154 Stemmer, medens P. Knudsen, der ik-ke siden blev valgt, fik 135 Stemmer.
Det var ret betegnende for Søren Pallesen, at medens den skriftlige Afstemning stod paa, og enhver var spændt paa Udfaldet, der synes lige usikker for begge Parter, gik han ind paa Eydes Gæstgivergaard til en større samling af Mænd - som vi nu vilde kalde ubetinget Højremænd, og som derfor ikke vilde stemme hverken paa den ene eller den anden af Kan-didaterne - og forestillede dem paa en behagelig Maade, at der nu endelig var en god Lej-lighed for dem til at blive fri for P. Knudsen, hvad de jo saa længe havde ønsket, nemlig ved at stemme paa ham. Opfordringen blev efterkommet saavidt mindes af dem alle, og det-te afgjorde vistnok Valgets udfald. 3 aar efter d. 14. juni 1861, genvalgtes Søren Pallesen ved Kaaring, men døde inden Valgperiodens udløb.
Den 6. oktober 1862 var vistnok den livligste og interessanteste Valghandling, der nogensin-de har fundet sted i Herning. At det just var Kongens, Frederik VII¹ s Fødselsdag, bidrog jo noget til at kaste ligesom en egen Festglans over Handlingen, idet det ret ofte blev betonet, at vistnok enhver vilde give Kongen den bedst mulige Repræsentant som Fødselsdagsgave. Men hvad der især gjorde Indtryk var, at en af Aristokratiets yderste Spidser, Tronarving-en, den senere Kong Christian IX' s Svoger, Baron Blixen Finecke, der dengang saa at sige levede ved Hoffet og spillede en fremtrædende Rolle som Politiker, stillede sig. Mærkvær-dig nok havde de to Modsætninger i Fødsel, Opdragelse og Livsstilling, nemlig Baron Blixen Finecke og Husmand Søren Pallesen, fundet hinanden i København. Tilsyneladende skilte Po-litiken dem dengang ikke, tværtimod, de største Godsejere og Bønderne, eller Bondevenne-partiet med I. A. Hansen i spidsen, søgte at finde hinanden.
Blixen Finecke søgte jo paa alle Maader at gøre sig populær. Baade han og Søren Pallesen var unge, livsglade Mænd, gemytlig anlagt, og hvilke glade Timer, de havde tilbragt sammen, derom ved vel ingen ret Besked. Forholdet og Venskabet var imidlertid saa ærligt og trofast fra Søren Pallesens side, at han paa sit Dødsleje ønskede at indsætte Blixen Finecke som sin Arving og at testamentere ham sin Plads i Rigsdagen. Indtrængende skal han have anbefalet sine Venner og Bekendte at vælge ham. --"
Baronen blev valgt med 2Z1 stemmer, mens hans modkandidat, amtmanden grev Trampe og P. Knudsen, der stillede sig for sidste gang, fik henholdsvis 197 og 135 stemmer. Om Søren Pallesen Fløe findes der ikke meget i den mundtlige overlevering. Det fortælles, at han engang var hjemme og i anledning af sin fødselsdag havde indbudt en del venner, bl. a, ogsaa Knud Kragelund fra Vester Lind. Ved denne lejlighed fortalte Søren Fløe bl. a. , at man nu i rigsdagen havde vedtaget, at der skulle bygges en jernbane fra København til Ros-kilde -ned vogne, der kunne køre med voldsom fart uden heste. Senere sagde Knud Kragelund: "Te Søren Pallesen vild pral, det hår a vist åld mi Daw, men a trowilywl et', te han åsse vild lyw, men dethæ'r æ misæl lbw'n ! "
Om Ane Pedersdatter fortælles det, at hun var en udmærket fortæller, og at hun kunne syn-ge en mængde ældgamle folkesange, hvoraf adskillige blev optegnede og optaget paa fonograf-valser efter sønnen, Peder Sørensen Fløe i Kølkær. Blandt disse viser nævnes Ridder Lave og Ridder Joen, Memmering, Bispens Datter af Ribe, De to Skalke eller Møllerdatteren m. fl.
(Uddrag af Slægtsbog over Palle Christensen Fløe og hustru Margrethe Christensdatters forfædre og efterkommere).

  Begivenheder i hans liv:

• Folketælling. Fkt-1834; Rind - Collund Bye; 17; en Gaard
296; Palle Christensen Fløe; m; 70; gift; ; ; Gaardmand
297; Magrete Christensdatter; k; 54; gift; ; ; hans Kone
298; Christen Pallesen; m; 25; ugift; ; ; deres Børn, Hørbereder
299; Søren Pallesen; m; 22; ugift; ; ; deres Børn
300; Anna Pallesdatter; k; 23; ugift; ; ; deres Børn
301; Christian Pallesen; m; 20; ugift; ; ; deres Børn
302; Zidsel Pallesdatter; k; 18; ugift; ; ; deres Børn
303; Karen Pallesdatter; k; 15; ugift; ; ; deres Børn
304; Else Maria Pallesdatter; k; 14; ugift; ; ; deres Børn
305; Maria Nielsdatter; k; 5; ugift; ; ; Et Pleiebarn
306; Peder Christensen Fløe; m; 65; ugift; ; ; Strømpehandler

Fkt-1850; Rind - Kaallund; 141; Gaard
648; Peder Nielsen; m; 69; enke; Her i Sognet; ; huusfader, som af gaardmanden forsørges
649; Søren Pallesen Fløe; m; 40; gift; Her i Sognet; ; Gaardmand, Huusfader
650; Ane Pedersdatter; k; 43; gift; Her i Sognet; ; hans Kone
651; Palle Sørensen; m; 10; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
652; Peder Sørensen; m; 8; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
653; Karen Sørensen; k; 3; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
654; Karen Marie Jacobsen; k; 20; ugift; Her i Sognet; ; Tjenestepige

• Dåb. Faddere var Christen Gade og hustru i Kollund samt Palle Fløis tvende Brødre i Brande.
Søren Pallesen blev båret til dåben af Jens Sørensens kone i Kollund.

Søren blev gift med Anne Pedersdatter, datter af Peder Michelsen og Karen Sørensdatter, den 7 Nov. 1837 i Rind. (Anne Pedersdatter blev født den 6 Apr. 1807 i Kollund, døbt den 18 Maj 1807 og døde den 6 Feb. 1858.)

Søren blev derefter gift med Dorthea Kirstine Madsdatter, datter af Mads Pedersen og Anna Pedersdatter, den 5 Jul. 1859 i Rind. (Dorthea Kirstine Madsdatter blev født den 1 Apr. 1834 i Kollund, Rind sogn.)